HammerichEtLevnetsløb

186 Endnu ét takker jeg Zeuthen for: han gjorde mig først re t hjemmevant i vore m a l e r i s a m l i n g e r , så det lysnede for mig over kunstens verden. -Nu havde jeg jævnligt min gang her i fritimerne og studerede skolerne og mestrene, især de hollandske, af hvem vi h ar det rigeste udvalg. Det var den gang noget nyt. Køben­ havn havde endnu ikke fået de museer, som nu er dens stolthed, sansen slumrede, og kun sjælden så man en ensom skikkelse dér, hvor det nu mylrer med mennesker. Men jeg glædede mig og beredte mig til de nydelser, min første og længste udenlandsrejse skulde bringe. Zeuthen havde meget egent i sit væsen, midt i verden kunde han dog være som langt borte fra den. Han havde en dag ligget i skoven og læst i ensomhed, gik så omkring endnu fordybet i sine tanker, fandt sig med ét på Dyrehavsbakken i folkevrimlen, standsede og slog en høj la tte r op. En anden gang tab er han sin kop ud af vinduet, strækker hånden ud for a t gribe den, hvis den skulde komme igen, bliver således stående og siger bare „å!“ Da han første gang kom på forum i Rom, faldt han ned, fortælles der, og kyssede støvet, hvortil så store m inder knytte sig. I selskaber tra k han ansigtet tit i underlige folder og tede sig mildest ta lt noget sæ rt og uopdragent. Men så stor en nar var jeg nu, jeg gjorde det efter, ligesom jeg også eftergjorde Gothes fornæmme smil. Det kom mig for, som sligt var tegn på en dybere ånd, der følte sig højt hævet over hverdagslivet. M a r t e n s e n så jeg første gang hos en bekændt, mens han endnu var skoledreng, og jeg, skønt ét år yngre, allerede studen t; vi talte sammen, og han be­ hagede mig. E fter at han havde taget artium 1827, tra f jeg, den gang underoffisér, ham som rekrut. Lerbek, lø jtnant og meget ivrig i tjænesten, vilde rette på ham, men han var ikke for lydig: „De skal, fanden gale mig, ly stre,“ råbte Lerbek, „jeg er ikke til at spøge med!“