HammerichEtLevnetsløb

187 „Nej, det kan man s’gu nok se på Dem,“ sagde Martensen under en fnisen af hele kolonnen. Noget efter mødtes vi a tte r hos Laurent, dette sjældne menneske havde også Martensen vundet kær. Så fik jeg ham hjem med, han kom der stadigt, tit hver anden dag, i 5 til 6 år, og spiste hos os mangen søndag. Vi kaldte ham for spøgs skyld ved hans fornavne „Hans Lassen“. Og den omgang blev mig og min broder kilden til såre meget godt. Martensen forenede allerede da dybsind og skarp­ sind i en sjælden grad, han var rig på ejendommelige tanker, der var også meget af det digterske i hans na tu r, og altid var han oppe. Jævnligt så man et ironisk smil på hans læber, og han kunde godt give den overlegne og komme med sit yndlingsudtryk: „ja han er nu hvad man kalder et kvæg“ ; men vred, som vi andre kunde blive det, har jeg i den tid ikke sét ham en eneste gang. Rationalismen var ham imod, fordi den fattedes åndens og tankens dybde, og han sluttede sig da til Grundtvig, endnu dog mere til den teologisk lærde Rudelbach. Mærkværdigt, vist sig selv ubevidst, dannede han sig efter dette mindre skønne mønster, gik med stok som Rudelbach, vred munden, så bister ud, satte benene skæft og talede efter Rudelbach. Det gik ham, som det havde gået mig med Zeuthen, og først da vi gjorde nar derad. mærkede han det og aflagde sin nye uvane. Vi havde op rettet et latinsk d i s p u t é r s e l s k a b , der holdtes hos Ley. Foruden os Ivristjanshavnere kom også Hass dér, nu udtjænt præst, og Hassenfelt, Jensen, begge døde som præ ster; af og til mødte studerende, som stod kredsen noget fjærnere, Kragerop, død som præst, og Zeuthen. Man skrev afhandlinger eller teses, jeg skrev f. eks. om munkene, om poesien, en anden skrev om den apostolske trosbekændelse, og de blev så forsvarede og angrebne.