HammerichEtLevnetsløb

189 hvor jeg blev nøjere kændt med hans moder, en skipper­ enke og en trofast sjæl, der stred sig igennem trange kå r og hélt ofrede sig for sit eneste barn. Naturligvis havde hun ikke kunnet give ham nogen fin opdragelse, jævn var hun i sind og skind og snakkede endnu sit Flensborger-dansk. Hun så ham stige fra trin til trin og endte sine dage i hans hus. Af og til havde vi et tarveligt g ild e , gærne hos L au ren t, hvor de unge spillede mester; så måtte der skillinges sammen, Laurent var aldrig ved penge. Det var ellers hele hans families svage side, og faderen måtte tit op hos kongen og udbede sig et gratiale. En gang havde han ved den lejlighed en tyk guldkede over vesten, hvorfor kongen ytrede, han måtte dog vel ikke være så meget trængende. „Ah, votre majesté,“ sagde den gamle, „gela ne fait rien, c’est seulement l’ordre de la misere!“ Men hvor yndig viste Laurent sig ikke, også når han var i en sådan lille forlegenhed med en klatgæld! Han så en lige ind i øjnene og had så troskyldigt, at ingen kunde sige nej, jeg i det mindste ikke, skønt fader, af grundsætning, holdt os knåpt og krævede regnskab for vore lommepenge. En dag fortalte han med en stemme mellem skæmt og gråd om boghandler Reitzels karl, der ikke tu rd e forlade ham, inden han betalte de skyldige 25 Rdlr.; „mit hele eje,“ sagde han, „var da 8 Sk.“ Ved gilderne havde vi megen morskab af Laurents brodér, der skuffende gengav Dyrehavsbakkens støj, lire­ kasser, tyrkisk musik og trompeter, hver stemte i sin tone; også af Martensen. Han kunde ypperligt efter­ ligne andre, navnligt „give os en Johansen“ ; det var en den gang fræmragende Rationalist, præst ved Petri kirke, ellers lidet præstelig i sin færd. Martensen brugte dertil en rationalistisk ramse og bag efter som salme en tysk burschevise: