HammerichEtLevnetsløb

„Herr Vater und Frau Mutter, wir thun uns bedanken, haben Sie nicht den rheinschen, so geben Sie uns den franzschen. Der franzsche Wein ist auch ein guter Wein, wir wollen davon trinken und dabey lustig seyn!“ Die Gesellen sie nahmen ihre Felleisen auf den Rücken, sie giengen wohl über den Frankfurter Brücken; da wurde es der Meister seine Tochter wahr: „Gesellen, wollt Ihr wandern, so bleib ich auch nicht dar!“ Han sang også en plattysk vise: Ick un myn ohles Wif legen up Stroh o. s. v. Den må være meget gammel og meget udbredt i Tyskland, da man i Auerbach^ „Dorfgeschichten“ træffer den i sydtysk form. Den plattyske er imidlertid langt mas­ sivere. Men håndværket var ellers slet ikke Kaj Frederik til måde, og hans tanker gik andensteds hen: han vilde se sig om og vilde opad. Så kom han i sit tyvende år til herregården Schierensee. Dér var lystige seiler nok, kortene lagdes på bordet, og han stod og så på spillet. „Du skulde dog også prøve d e t“, sagde de, han rystede på hovedet, men lysten var faret i ham. „Nej“, sagde en, „frist ikke den stakkels dreng, han er altfor hellig! Og hvad vilde mo’r der hjemme sige?“ Det blev ham nu for stæ rkt, og alle forældrenes advarsler var borte som en røg. Men lykken var i ondt lune, han spillede højt spil, altid højere, og mistede i én nat ikke blot sine rede penge, også alle sine klæder, selv de fine gule hjorteskindsbukser, han nylig havde fået af sine forældre. Det havde alligevel endnu ikke tæmmet lysten, næste n a t sad han a tte r over kortene, og den gang faldt de ham godt i hænderne, så han vandt både alt det tabte tilbage og en hel del penge oven i købet. Det så en gammel mand, som var der til stede: „hvad har I da nu i sinde?“ spurgte han. Det kunde Kaj Frederik