HammerichEtLevnetsløb

11 som hører bønner,“ tænkte han, „vil vel og høre alle de brændende bønner, min fader og moder sende til ham. Lad ham kun råde !“ Midt i al letsind havde han ikke sluppet den trøst. Der lå i bavnen et skib, k lart til at gå til Amster­ dam, her udså han sig plads, i Holland havde hans moder jo familje; men pashistorier opholdt ham, og da han endelig kom ned til havnen, var skibet allerede borte og langt ude i fjorden, så ingen båd kunde ind­ hente det. Nedslagen og rådvild gik han sin vej og sagde til trø st til sig selv: „ingen kan dog vide, hvad det er godt fo r!“ Hvor underligt kan styrelsen ikke vise sig i de små omstændigheder, menneskene så ofte kalde tilfældet! Det samme skib gik under på rejsen med mand og mus. Kort efter tra f han på et andet, som skulde til København; måske lykken her vilde være mildere, tænk te han. Han tog altså plads på det, alt gik vel, og 1770 steg han i land ved K ø b e n h a v n s toldsted, 21 år gammel, med stok i hånd, ransel på ryggen, kun få penge i lommen, ene, vildfremmed, men med en ærlig vilje og det frejdigste mod. Han mældte sig på snedkernes herberge og holdt her efter skik sin indtrædelsestale på dansk for old- gesellen, da velkomstbægeret blev ham budt. „Med gunst og forlov at tage hatten af for den ærbare vel­ komst! Med gunst og forlov at sætte hatten på for den ærbare velkomst! Eftersom den ærbare velkomst bliver mig anrepræsenteret i den kongelige residensstad Køben­ havn, så tager jeg mig den frihed at drikke mig en æresskål deraf. Vivat for samtlige mestere og svende, som er her forsamlede for åben bøsse og lade! Vivat!“ Talen ligger efter ham, skreven på dansk. Sandsynligvis havde han læ rt det af sin moder, men var ikke stiv nok deri og tyede følgelig til pennens hjælp. Im idlertid var han jo ked ad den levevej, greb den kun i nødsfald og havde planer på noget større. Dertil