HammerichEtLevnetsløb

13 G ertrud Kristines fader havde en handel med færdig­ syede klæder, den første i sin art i København, og leve­ ringer herfra til den russiske flåde havde gjort ham til en holden mand. Familjen stammede fra Møen, og flere af den fo’r til søs. Hun var en dygtig husmoder, hjemme til gavns mellem det blanke kobbertøj og tin- tallerkenerne i køkkenet, men videre rakte hendes syns­ kreds heller ikke. Fam iljelivet førtes i al gudsfrygt og ærbarhed, og det var så fuldstændigt dansk, a t man næsten aldrig hørte et tysk ord. Kaj F rederik holdt sig ikke længe til P etri menighed som i førstningen, men til Hellig- gæstes, siden til F ru e ; da brødremenigheds-societetet i København blev oprettet, tråd te han ind i det. Der var ikke mange på børsen, som gjorde det, og engang vilde en af de rige grosserere have ham til bædste ved en avk- tion på asiatisk kompagni. „Hører man ikke til de hellige, Hammerich?“ spurgte han, folk fnisede. „Jo,“ svarede min farfader, „og det skulde gøre mig ondt for Dem på Deres dødsdag, hvis De ikke deler de helliges tr o ! “ Grossereren blev meget flov. Kaj F rederik var ingen almindelig Hernhuter, han var en djærv mand, som i dette svar, så i al sin færd. Han kunde også til sine tider slå skæmten løs, synge sin ungdoms viser og more sig med de unge. E t slags god­ modig hofnar havde sin gang i huset og diskede op med de drøjeste vittigheder. En gang — så fortalte Kaj Frederiks søn Johannes om sin fader — kom en for nyfigenhed vel kændt Jøde på børsen løbende hen til ham med sit sædvanlige spørgsmål: „Was neues, was neues?“ „Så De véd det ikke endnu; hele Nordsøen er brændt af i n a t!“ „Gott behiite“, råbte Jøden.

Om eftermiddagen d. 22de februar 1777 sad Kaj Frederik i sit kontor på hjørnet af Naboløs og Snare