HammerichEtLevnetsløb

16 trompeter lød alle vegne“, som Johannes sang i en af sine småviser ved festlige lejligheder; de tryk tes i hans eget hjemme-trykkeri. Vinen ved sådanne fester sørgede fader for, og moder lavede den ypperligste mad, „havde altid noget i baghånden, som smagte sønnen, der ved slig lejlighed ej mældte sig upasselig“. I øvrigt var de unge ikke vante til fornøjelser uden for huset. Man morede sig med en og anden nyhed, en ny politisk vise, med anekdoter om studen ter og p ro ­ fessorer, Hornemann, K ratzenstein, R isbrigh; dem for­ talte Johannes også på sine ældre dage med ungdommelig livlighed. Man botaniserte lidt, arbejdede i farfaders have, var med a t plante den allé på lille Tuborg, som endnu står, tegnede og gav forestillinger på et lille verdensteater, og holdt disputérøvelser og musikalske øvelser — Johannes spillede dér på violin eller fløjte. Én gang hvert år tog de med farfaders egne heste og vogn og velfyldte madkurve ud til Dyrehaven; d.et var det hele, og nydelsens højdepunkt en rejse til Kristjans- felt. Familjen var i ét og a lt i den gamle stil — børnene sagde „De“ til forældrene — , og der var noget idyllisk, om man. vil patriarkalsk ved den, noget, som gjorde, man re t kunde føle sig hjemme. Johannes var ikke høj undtagen i overkroppen, hans næse var noget svær, ellers var han en re t køn fyr, god­ modig og fornøjelig i omgang. Næppe var han særligt oplagt til at studere, hovedet var ikke udmærket, men han var rastløs flittig, ude af sengen med Hesselberg ved daggry. Han gik i rette tid op til teologisk eksamen og var færdig med den skriftlige del; da fik han blod­ styrtning, I hele år turde han nu ikke røre bogen og måtte tænke på en anden levevej, den gav sig så at sige af sig selv, han blev købmand som hans fader. Præstekjolen var allerede syet på forhånd og den blev længe hængende i skabet til amindelse ved siden af hans uniform og sabel som underofficér ved studenterkorpset