HammerichEtLevnetsløb

1801; ti, greben af den almindelige stemning, trådte ban ind i det. Uniformen har jeg tit sét som barn. En og anden gang tænkte han vel på en genoptagelse af studiet, dim itterede også som grosserer sin broder P e te r til universitetet; dog derved blev det. Han havde købt gården no. 5 (gammelt no.) i Ny­ brogade, hvormed en papirhandel fulgte, og taget borger­ skab som g r o s s e r e r 1803. Faderen havde lånt ham nogle penge, han var vel skikket til handelsmand, var ordenen selv, yderst flittig, driftig, dog aldrig forvoven, nøjsom og grundredelig. Toldsvig gjorde selv agtede mænd sig ikke sjælden skyldige i, ham var den i hver skikkelse en afskylighed. I begyndelsen gik det meget småt med handelen, men han ødede intet, mangen gang spiste han et tø rt surbrød til aftensmad. Og sin trøst søgte han dér, hvor ingen banker på forgæves. Karak­ teristisk er d et, a t han omhyggelig gæmte den første bankoseddel, han havde fortjænt, med påskrift herom. Hans morskab var en tro puddel, der en dag til hans store sorg blev skudt af voldskytten. E fterhånden føjede dog alt sig heldigere, så han fik en god kommissjonshandel i gang, som hverken Københavns bombardement eller den derpå følgende krig kunde forstyrre. Nu følte han sig nogenlunde trygget. Hans to ældste søstre var gifte til faderens til­ fredshed, der ellers for spøg kaldte døtre „vanskelige varer a t handle med“ ; en fik den senere justitsråd Boesen til mand, en anden fik urtekræmmer Kaufmann fra Als. Hjemme drillede man ham da: „han vilde dog vel ikke alle sine dage gå hen som pebersvend?“ Så kom der med ét en vending i sagerne. På de flade, nu til dels opdyrkede hedesletter i det vestlige Sønderjylland i Tønder-egnen ligger Nolde i B u rkarl sogn ved Grønåen; kirkesprog og folkesprog er dansk. Ingen godser fandtes i nærheden, bønderne var fri mænd og stod de dannede stænder langt nærmere