HammerichEtLevnetsløb

18 her end i kongeriget. Foruden agerbrug var knipleriet en vigtig indtægtskilde. En af byens største gårde, med kirsebærtræer, der var den træløse egns stolthed, havde gået som i odelsarv fra fader til søn i familjen Adolf. Den ejedes for tiden af A d o lf K o r n e l s e n , født 1742, en mand af en åben, redelig karaktér, de fattiges ven og på grund af sine usædvanlige kundskaber i lov og re t og sin hjælpsomhed et lille orakel for omegnen. Vi har endnu hans silhuet, der viser et fint ansigt med en kroget næse. Han havde giftet sig med M a r i n k e M a r t e n s e n fra Ladelund, født 1746, af en velstående familje, hvorom hendes farfaders, Jeppe Truelsens, store og udmæ rket smukke, over 200 år gamle sølvsukkerskål og flere andre stykker sølvtøj bære vidne; de er nu i m it eje. En af hendes brødre døde som købmand i København, en anden som toldforvalter i Trondhjem. Selv var hun en brav hustru og moder til 6 børn, hvoraf de tre dog døde hélt unge, og hertil kom endnu et par stifbørn af Adolfs tidligere ægteskab. Den ene af disse gik som missjonær i brødremenighedens tjæneste til Vestindien og fik der sin helsot. Forældrenes ældste barn, født i Nolde d. 13de maj 1777, var M e ta M a g d a l e n a . Da de, ligesom den Hammerichske familje, stod i forhold til brødremenig­ heden, blev hun alt 6 år gammel sendt til K ristjansfelt; dér skulde hun opdrages. Staden var ung endnu, kun halft bygget færdig, og menighedslivet ligeså, ungt og friskt i sin hernhutske retning; men — det fulgte nød­ vendigt med — i mange henseender tillige trangsindet, indsnøret og uden blik for det i mennesket, der ikke um iddelbart hænger sammen med troen. Og så den små- vornhed, den sladder, der hører hjemme i købstæderne, enten de så er hernhutske eller ikke. Hvor morsomt a t få a t vide og igen kunne fortælle, hvad de spiste til middag