HammerichEtLevnetsløb

20 Og hun havde mange veninder, danske, tyske, norske, svenske, alle de sprog finde vi mellem hinanden i hendes stambog og brevsamling. Ti lige så elskværdig hun var, lige så trofast en sjæl, „altid tankefuld“, sagde en anden veninde, „sjælden lystig, men altid glad“. Hun havde dog a lt prøvet bitre sorger. 25 år gammel var hun bleven gift og lykkelig gift med P e t e r P e t e r s e n , en Slesviger, der forestod menighedens tømmerhandel og handel med kobbertøj, en køn mand og musikalsk som h u n ; hvor klang hans horn ikke sammen med hendes harpe! Den lykke varede im idlertid ikke længer end 4 år, to småpiger døde for dem, og så døde han selv af brystsyge. Lidelserne vare næsten overvældende, og kun en fast tro ho ld t hende opret. I denne tid var dr. Mullers hus i Kristjansfelt hendes tilflugt, her var hun tidlig og sildig. Dr. Muller, der havde en udbredt lægepraksis i omegnen, var en fint dannet mand, åndrig, vittig, undertiden selv skarp. Han havde haft mere end ét sammenstød med det sæd­ vanlige Kristj ansfelter- væsen, og man tilhviskede hin­ anden ængstelig, at han skulde have ladet sig se både på komedie i Haderslev og på b a l; knap regnedes han for halft tro. Hans kone var fra Norge, en from kvinde, der gik fuldstændigt op i ham, a lt i huset vidnede om smag og ånd. Det var om efteråret 1808, to år efter Petersens død, a t Johannes Hammerich i dette hus på en rejse tra f sammen med den unge, elskværdige enke. Han følte sig p å stedet tiltrukken af hende, de mødtes igen, og han følte sig endnu mere tiltrukken, så friede han skriftligt. P ræ sten i menigheden, Treschow, en broder til statsråden i Norge, skulde overrække hende brevet, men da Johannes kom og vilde bringe ham det, var Meta Magdalena der. Han blev først forlegen, talte om ligegyldige ting, til sidst tog han alligevel mod til sig og overrakte hende det selv. Hun havde et g råt silke