HammerichEtLevnetsløb

21 tørklæde om halsen, deri gæmte hun det undselig. Og dette tørklæde blev nu Johannes en helligdom hele livet igennem, det havde han på i sin dødsstund. Han fik hendes ja og mældte det hjem i et brev, hvor man kan læse glæden ud af hver linje : „Der er personer af den art, at de stikke a lt fra sig, når andre derimod kaste fiskerkroge ud og hale alt til sig. B landt sådanne, som kaste kroge ud på mig, er Sofies og Hannes (hans søstres) veninde, Meta Magdalena, og jeg havde også kroge for hende. Så blev vi enige om ikke mere a t hale om, hvem der var stæ rkest, for desto bædre at kunne hale i kompagni. Moder siger vist herom : da gad jeg set den morlille! Boesen siger vist: nå! og Kaufmann ler af fuld hals. Gamle tan te har vist tæ nk t dette i forvejen, og P eter (hans broder) skulde jeg ikke tro vilde kalde foretagendet muggent. Til Kristjanes (hans søsters) efterretning tjæner, a t hun er „vækset“, så hun bland t familjens fruentimmer fortjæner fløjmandsposten.“ Derpå skildrer han hendes ydre og slu tte r: „men jeg er nu ganske beredt til a t åbne pungen, som længe ha r været lu k k e t!“ Den 8de oktober 1808 stod b r y l l u p p e t hos Johannes’ og Meta Magdalenes fælles ven, pastor Vindekilde i Vil­ strup, rimeligvis fordi de vilde undgå den lodkastning, der ved sådanne lejligheder brugtesi Kristjansfelt. Nogle uger efter rejste de. Engelskmændene lå i bæltet, de blev båden med de nygifte vår og sendte kugler, som vandede rund t omkring den til højre og venstre. Matro­ serne svarede med vittigheder: „nå da! den konstabel må skelebetydelig! Det var F. t. mig godt, det ikke var en af os, for så havde der vanket!“Mineforældre gav sig Gud i vold og var trøstige og frejdige. Lykke­ ligt slap de også over og gennem Sælland, og stueetagen i Nybrogade no. 5 modtog dem en aftenstund i november med tændte lysekroner og nye tapeter. Kaj Frederik havde ordnet det altsammen, han var glad, ja stolt af