HammerichEtLevnetsløb

27 jeg en dag med min kæphest. „Kan du ikke også bruge min k rykke?“ spurgte jeg. Hun svarede sin dreng med et kys, skønt hun ellers ikke forvænte børn med kær­ tegn. For a t skaffe lettelse i huset, blev jeg sendt hen til en familje af vor omgangskreds, højesteretsassessor Raffns. Yi fik kål til middag, en mad, jeg ikke kændte hjemme fra. „Har du ikke noget a n d e t,“ sagde jeg til fruen, „kan du beholde det selv, men så vil jeg også hjem til m or!“ Sådan kom mit lille jeg til orde. Ud til Frederiksberg tog vi ikke sjælden, og det var i dets glimrende tid. Dér var altid fint selskab, dér bode kongen om sommeren, dér spillede livvagtens musikkorps uden for slo ttet, og efter taflet blev hoffet af smukt klædte bådsmænd roet omkring i kanalerne og drak til sidst te på øen, i det kinesiske lysthus. Frederik den 6te stod da gærne selv ved ro re t, og en folke- vrimmel var der, hvor han og „herskaberne“ lod sig se. Man trykkede og trængte på, og kun med nød og næppe holdt de alle vegne opstillede livvagtskarle græsplænerne fri; dem tu rde ingen vanhellig fod træde på. Tit knur­ rede man derover, men det var de gode, gamle, patriar­ kalske dage: kongen m åtte jo vide alting bædst. Ved en sådan lejlighed stillede jeg mig en gang uden for slo tte t, tæ t hen ved musiken, midt i vrimlen, og havde meget travlt. Jeg havde faaet fat i to pinde, strøg den ene mod den anden efter tak t og blev ved at råbe: „F ittem and døre fist ren!“ En anden gang, som jeg spaserede med fader og moder, stod kongen på én gang for os med dronningen og prinsesserne. Jeg var en re t køn dreng, rev mig løs og løb lige hen til dem, uniformen stak mig i øjnene. Kongen lagde mærke dertil, syntes godt om den purk og befalede sin datter Vilhel- mine a t gå hen og give mig et kys. Jeg var hélt trøstig ved alt det, lod mig kysse og kyssede igen, men stod imens med åben mund og gabede på dem. Kongen talte til fader, spurgte, hvem han var, og roste mig, så