HammerichEtLevnetsløb

29 være maskinfolk, selv var fader maskinmester. En aften blev vi børn førte ind i salen, mine forældre var den gang flyttede op fra stuen til første sal. Familjen og andre venner var indbudte, stolene stillede op i rækker, og indgangen til næste værelse, vor dagligstue, var dækket med et tæppe. Dér sad jeg i spænding til det yderste. Lysene i salen blev slukte, tæppet rullede op: man så et skummende hav vælte sig og i baggrunden Skt. Helenas klipper, sejlere viste sig i mængde, koffardi- mænd og orlogsmænd. Med ét glimtede det ud af kanon­ lugerne, og efter et par øjeblikke fulgte et dumpt drøn; fra fæstningen blev der svaret. En elektrisérmaskine, lid t k ru t og en povke, deri stak hemmeligheden, men den kændte jeg ikke. Jeg var hentryllet i en vidunderlig verden. Så trak et uvejr op, det stormede, tordnede, lynede, og jeg blev meget bange. Forestillingen skiftede: fredelige landskaber med gående, kørende og ridende, derpå så det krigersk ud, og troppemasser trak fræm og tilbage. Hvis jeg ikke mindes fejl, fik vi selv en solopgang a t se. Det hele gik for mine øjne ypperligt ligesom ved en trolddom og gjorde et stort indtryk. E t pa r rejser til Fyen, til Kristiansfelt og familjen i Nolde førte mig alt i denne tidlige alder ind i nye forhold. Det svæver tåget for mig, hvor jeg i Fåborg tæ t ved den gamle, mærkværdige stadsport legede med majorens pistol og kaldte ham for „ongen“ (kongen), og hvor angst blev jeg på lille bælt, når marsvinene boltrede sig i vandet og stødte kuldbøtter. De kunde jo som ingen ting vælte båden, tænkte jeg. K larere mindes jeg min onkel Sallings præstegård i Vonsild, en gammel, mørk, lindeomskygget gård. Men dér var et høloft, hvor jeg ret kunde boltre mig rundt, og en hønsegård, hvis mage jeg aldrig havde sét, en galen og en kaglen tidlig og sildig. Drabeligt jog jeg om mellem ænder og gæs, indtil en gase med ét gjorde