HammerichEtLevnetsløb

31 skin, blev jeg stående, og så og så. Pigen, Marie, skulde hente mig til sengs, men kunde ikke få mig af stedet. „Å, jeg tro r også, den dreng er fjantet,“ kunde hun da sige. Og sære tanker gik mig gennem hovedet, om de end ikke var fuldt så sære som en anden lille drengs af vor familje. Da han så skyen glide bort fra månen, råbte han ivrigt: „mor, mor! der sparkede månen dynen af sig!“ Også ispalmerne på ruden kunde sætte mig i stemning. En um iddelbar glæde over n a t u r e n blev mig alle­ rede tidlig bevidst. Det var min lyst at så ærter nede i gården og se dem spire og ranke sig op ad muren. Jeg ser mig endnu stå på broen over Frederiksdals å i skoven, tæ t ved kilden, hen ad Lyngby til; det er et af disse billeder, som har brændt sig ind i sjælen. Marken rund t om var fuld af blodrøde valmuer og høje stængler, hver med mange blå eller gule blomster; jeg hørte, de kaldte dem for kongelys. Der kom en stærk duft fra hy ldetræ et, og nede i vandet mellem de små hvirvler så jeg et mylr af al slags fisk; snart blev de borte mellem sivene, som svajede for strømmen, og snart kom de til syne, hvor bunden var k lart sand. Aldrig før i mit liv havde jeg sét noget sådant, det var som lokkede åen mig ned til sig. F ader var meget ængstelig og bad den, som havde mig i hånden, endelig at holde fast. Og med hvilken glæde plukkede jeg ikke de søde nælder i kirsebærgangen og sugede saften af deres blomster, eller bandt kranse af løvetand, blæste til dun­ ene på de visne af dem, så de fløj vidt omkring! Fuglene sang imens så trøstefuldt i busken, hvor den sang gik dybt ind i sjælen; jeg vilde dog så inderligt gærne have fat i en af dem, så kunde jeg høre den altid. En smule salt havde jeg stukket til mig, det tog jeg mellem fing­ rene og sneg mig sagte, ganske sagte efter en lille fugl; bare jeg kunde drysse et par saltkorn på dens hale, så var den min: det havde onkel Boesen jo sagt.