HammerichEtLevnetsløb

33 København, siger Trojel i Malmø på stedet: Gud vel­ signe Dem!“ Moder var svagelig, tålte ikke godt støj og måtte tit overlade os børn til pigerne; en af dem fik da stor indflydelse på os, M a r ie F a s t i n g . Sådanne piger er der nu ikke mange af. Hun var køn, med et par levende, brune øjne, og ferm ad sig, kun lidt kort for hovedet; om det så var „de sel’e“ (herskabet), var hun ikke bange for a t svare. Men pålidelig var hun, når fader havde sagt: „nu må hun passe mig godt på, Marie!“ Og en trofast sjæl var og blev hun og hang ved vor fa- milje, hvor hun tjænte i 11 år, som var den hendes egen. „Vore drenge“ kaldte hun os gærne, gav os vel også en gang imellem et saftigt kys: „det skal du ha’, din gavstrik!“ E t helt langt liv igennem holdt hun ud. Hun blev lykkelig gift med en slagter, som hun kælede for og altid kaldte „min dreng, min rare dreng“ ; børn fik hun dog ikke, og al kærligheden gik i arv til min broders og mine børn. Hun var dem som en god bædste- moder, hver gang hun besøgte os, havde hun lommerne fulde af godter og legetøj. Hun sang godt, var rig som Morgiane på fyndige talem åder og havde til daglig brug et jævnt, fornøjet sind; hendes klare latte r lyder endnu i mit øre. Det var folkeviser hun sang, danske, som den om Agnete, og svenske: „den ungersvend bad sin flicka“ ; hun havde læ rt adskillige af „svenske E lse“, der også tjænte i huset. Første gang hørte jeg de søde toner fra mit folks hjærte, greben af en anelse om Nordens enhed. Viserne og melodierne har jeg meddelt i „Skandinaviske rejsem inder“, da jeg viste hende dem på tryk, og min hu stru spillede d em , var hun formelig stolt. Også sangene om 2den april „så kæmped de helte af anden ap ril“, eller „være fred med eder alle“, dem sang hun og en gammel halt jomfru Dyrhof, der kom hos os. Tit blev jeg sunget i søvn ved dem. Hun fortalte dertil om 3