HammerichEtLevnetsløb

34 slaget, og jeg oplevede det raed hende, jeg levede rned dets helte; hun viste mig Lassen og snart den ene, snart den anden af de andre på gaden med medaljen på brystet. Her tråd te på én gang m a n d d o m og kærlighed til folk og f æ d r e n e l a n d mig i møde; jeg glæmmer det aldrig. Også sagn og æventyr om nissen med den røde hue og om „Hyldemo’r ude i Nyboder“ kunde hun, ja, selv en smule nyere verdenshistorie. F ra besøg med hende hos hendes moder, en simpel borgerkone, og billederne af Napoleon, der hang på væggen her, ha r jeg fået den første forestilling om ham. Den om den franske revolu­ tion hentede jeg hos kæ lderfa'r Klemen Jensen og kæ lder- mo’r, og igen fra deres væg, hvor jeg så nogle rigtig nok temmelig dårlige billeder af Ludvig den 16des hen­ rettelse og andre optrin fra hine år. Jeg gik tit der ned blot for a t se mig mæt, og hver gang m åtte de gamle ud med det, de vidste, a tter og a tte r den samme historie. Så fik jeg noget mere a t vide af fader, der lejlighedsvis desuden fortalte et og andet om vore konger. En bombe, der faldt i hans gård, havde han gæmt, der­ til knyttedes meddelelser om bombardementet og krigen. Det var ikke ad de sædvanlige veje, mine første h i s t o ­ r i s k e kundskaber 'nåede til mig; de blev heller ikke et hukommelsesværk, men i al sin ufuldkommenhed levende billeder af hvad der havde tildraget sig. Og endnu den dag i dag må det, jeg skal huske af historien, forme sig til et billede. Maries læsning var ju s t ikke ud strak t eller udsøgt, hvad hun en gang havde fået fat på, blev hun ved at læse og a tte r læse. Der iblandt var historien om „T istran og den skønne Indiane“. Den læste hun om aftenen for os børn, når fader og moder var ude, og vi lå i sengen; halvvejs kunde vi den udenad, og alligevel råb te vi: „mer, m er,“ hver gang hun vilde høre op. Af og til kunde hun så blive utålmodig: „nej, alt ha r en ende,