HammerichEtLevnetsløb

36 Også lærte hun os at synge salmer og sang dem ind i vort hjærte;* de var gærne af den danske salme­ bog, der brugtes „på salen“ i Stormgade. Både hun og fader fortalte os nu og da bibelske historier, hvorved en prægtig gammel billedbibel kom til hjælp og oplivede forestillingen. Det kan ikke kaldes egenlig undervisning, alt gik som i en leg, kun trosartik lerne og de ti bud m åtte vi lære udenad. Så blev vi snart hjemme i, hvad et barn kan næmme af kristendommen, og det indtryk, jeg fik af paradis, af patriarkerne, David, Jesu historie, har jeg haft godt af gennem hele mit liv. Alt, der sagdes mig, begreb jeg naturligvis ikke; man fortæller, hvor jeg, da jeg hørte, Gud var alle vegne, skal have ledet efter ham bag skærmbrædtet. Men en tidlig „op­ tugtelse til H erren“ h a r vi brødre vore forældre at takke for, den hørte i hine tider til sjældenhederne. Den første gang, jeg, så vidt jeg mindes, var i kirke med moder, var i Frederikskirken, hvor jeg meget un­ drede mig over præsten med den hvide krave om halsen, og fik at vide, han sagde, vi skulde være artige og lyde vor Herre. Men „på salen“ kom jeg hver juleaften. Den var simpel, lyst malet med galleri oppe, bænke på gulvet, i stedet for talerstol stod en forhøjning med bord for den talende. De små sad på de forreste bænke, juleevangeliet blev læst og ledsaget af en ko rt tiltale til dem om Jesusbarnet, julesalmer blev sungne og kæ rlighedsmåltidet nyd t: boller og vin. Og jeg véd, det begyndte at dæmre for mig om det glade budskab, englene b ragte; stem­ ningen var der i alt fald, det kunde ligesom synge inden i mig, og jeg legede med engle og stjærner. Derpå gik vi op hos forstanderen, herr Reuss, og så hans glimrende store juletræ , så hjem, tit i en stjærne- klar vinterkvæld, og her var julebordet dækket. Navn­ ligt husker jeg én ju l. Dér stod et bræ t med små gran­ træ er og lys i rækker i sandet, og mellem dem en mængde husarer og to virkelige malmkanoner, der oven i købet