HammerichEtLevnetsløb

39 skulde følge mig i skole, men var en stor strik. På hjørnet af Amagertorv havde en kagekone taget plads med ansigtet mod torvet, så passede han sit snit, kom bag på og satte med et spring over konen og hendes kager. Først skældte hun stærkt, det var netop det, han vilde; til sidst blev hun imidlertid vant til historien og sagde blot: „nå, er han dér igen, den satans unge!“ Han havde også sin morskab med a t rende sin vej, når vi kom til fortovet lige over for gården; grædefærdig eller grædende måtte jeg da se til, hvordan jeg kunde slippe over gennem al den færdsel på torvet. E fter en skolegang af vel et års tid blev jeg igen tagen hjem. En slesvigsk student, H o lt, regnede nu med mig og lærte mig religjon, dansk og begyndelsesgrundene af tysk grammatik. Grammatiken voldte mig mit første hovedbrud, især, kan jeg huske, havde jeg det hård t med præpositionerne, men ramsen lærte jeg og kan den endnu. Det hændte sig et par gange, at Holt mødte til timen i fuld uniform lige fra eksersitsen. Hvor jeg da så på ham op og ned, tanken om en gang også at blive sådan en karl fik en heldig indflydelse på min flid. Han var et samvittighedsfuldt menneske, noget videre ånde­ ligt indtryk har han dog ikke gjort på mig før efter sin død, på grund af en historie, som spiller ind i det, man har kaldt „naturens natside“. Han havde en ven, der studerede lovkyndighed. I en fortrolig time faldt talen på tilstanden efter døden, og de gav hinanden hånd på, at den, som først døde, skulde give den overlevende et tegn om sin død. Flere år gik, han var kommen over til Sønderjylland og havde det godt dér, var sund og frisk. En aften sad juristen i København og læste med piben i munden, da det banker tre gange på døren. „Kom ind“, råbte han, men der kom ingen. Det bankede igen tre gange, lyden var, som når der bankes stæ rkt med en kno; han gik til døren og åbnede den, intet var at se. E t øjeblik for det