HammerichEtLevnetsløb

42 gårde, herregårde måtte sælges for ubetalte skatter og blev dog kun til byrde for finanserne. Og fra æmbeds- standen hø rte man om den ene kassesvig efter den anden. T it kom fader helt m istrøstig hjem fra børsen, men hvor havde jeg forstand på sligt? Kun to ting ha r fæstnet sig i min hukommelse. P rintzlau blev for kassesvig dømt til slaveriet, og jeg udmalede mig, hvordan han, om hvis yppige liv jeg havde hørt, nu m åtte gå og arbejde på volden i den halft hvide, halft grå slavedragt, med bøjle om benet. Det gjorde et tragisk indtryk. E t komisk fik jeg der­ imod af vittighederne, hvormed man hævnede sig på adjutantregim entet og de nye penge. Der gaves flere læsninger af disse, den ene fuld af harme over Norges tab , den anden over adjutanterne. Indskriften på m ark ­ stykkerne lød: „Kigsbanktegn for seksten Skilling“, den læste man således, idet man gjorde hvert bogstav til et helt ord: „riget i gæld, satan banken annammed, når kongen til æslerne giver Norge. Fribo, Oppen, Kømling! Seksten slige kæ ltringer i landet love ikke noget godt“. Misnøjet gik alligevel aldrig ud over ham, der sad på tronen, gammel kærlighed ru ste r ikke, og i politisk henseende var man rene børn. Man kunde trække på skuldrene, når man så ham med de ildelidte adju tan ter jage afsted og holde feltmanøvrer på fælleden og ved V ibenshus; det var det hele. Ved en sådan lejlighed blev han, og hans hær, en gang omringet og tag et til fange, skønt sejrherren gav sagen et uvæntet udseende og med en hofmands finhed overrakte kongen sin kårde i steden for a t kræve hans. Hans majestæ t lod som ingen ting og modtog den allernådigst. Man sang endnu om „den ejegode Skjoldung, den fredegode F red erik“, og med årene, da frøken Jessen og Garbrecht slog skjaldeharpen, blev tonen svimlende høj. Man fortalte, hvorledes han på Wiener-kongressen havde frelst Danmark fra søndersplittelse. En anekdote derfra