HammerichEtLevnetsløb

44 måde måtte man bære sig ad, når min farfader skulde barberes. Ellers sad han gærne hjemme i spisestuen i sin lænestol og nynnede en salme, så ned i gården og sagde: „dikke, dikke“ i tak t med perpendiklen i stueuret. Kom jeg derhen, blev tinsoldaterne stillede på bordet, dér sad vi da og legede krig, det ene p a rti skød på det andet, og den ivrigste i legen var bædstefader. Vi kunde godt blive uens om en sag. N år der skulde slås, satte jeg generalen i spidsen; „nej, lille ven,“ sagde den gamle, „han må bag ved, for derfra leder man bædst hele b a ­ ta lje n !“ „Men, bædstefader dog, hvad tænker du på, skal en general da være k ry ste r? “ Han rokkede uroligt på stolen, og tra k den hvide nathue fræm og til­ bage. Så kom hans søn, onkel Martin, ham til hjælp. „Hør, F rederik, du må ikke sige sådan t noget! P ap a véd det bædst, for før du fik bukser på, ha r han ekserseret så tit med sit kompagni på Nørrefæ lled!“ Den gamle blev glad, og i det samme blinkede onkel til mig med øjnene, jeg vidste, hvad det skulde betyde, og tav stille. Bædstefader vilde også gærne skyde mine folk ned: „se; se, dér faldt én, og dér én igen!“ råbte han og gned sig i hænderne. Men jeg stak i a t græde, bædstemoder m åtte til, hun havde æbler og nødder, og de kunde nok tø rre tå re r bort. Af og til gik han en lille tu r, dog midt undervejs kunde han synke afmægtig om. Det skete en gang i den gade, hvor vi bode, og under sto rt sammenløb af mennesker blev han båren op til os. Hans k o n e græm­ mede sig på sin stille vis, plejede ham med omhu og kom ofte derfor ikke af klæderne; selv var hun tilsyne­ ladende frisk. Da blev hun med ét i april måned 1816 rø rt af et slag, „hvor snart det dog kan komme over et menneske“, stammede hun og sank ned i en stol; et par tim er efter var hun død.