HammerichEtLevnetsløb

47 skurede, skinnende kobberkedler; den skik slog mig, jeg var ikke vant til det hjemmefra, først i nyere tider er den a tte r på en måde kommen til ære ved teen. Stemningen var alvorsfuld, vemodig, sam talerne blev førte i dæmpet tone, og en minde-skål tømtes i tavshed for de hensovede. Også på os børn virkede det, så vi sad stille hen. Da rejste tan te Kaufmann sig, en hjærtensgod, men lidt enfoldig kone og uden tak t for hvad der sømmede sig. „Det er dog ved Gud synd,“ sagde hun, „for alle vore rare små, vi har har med; de tø r jo ikke engang røre sig! Hør, børn, kunde I ikke have lyst til en lille leg?“ De andre voksne så på hverandre, tan te Boesen og moder gjorde indsigelser, „det går ikke an, Hanne“, sagde de, men hun blev ved: „jo det går nok! Kænder I ikke stillingslegen eller pantelegen? Det er sådan kønne lege, som ikke gør stø j?“ Jeg husker ikke, hvor det videre gik, men hun lod sig ikke snakke fra sit indfald: „det vil såmænd hverken salig papa eller mama vende sig for i graven! Nå, kom så, det er re t!“ Og hvor uhyggeligt det end kunde se ud, vi begyndte på vore barnlige lege i den dødes hus. Min m o d e r var, som det burde sig, sjælen i vort hus, hun gav det et fuldstændig s l e s v i g s k præg: til Sønderjylland gik alle vore rejser, derfra kom jævnligt veninder i besøg, derfra fik vi vor første lærer, selv vor middagsmad var somme tider i sønderjydsk stil. Og hvad hun havde begyndt, blev fortsat af de to Slesviger- v inder, der efter hendes død forestod husvæsenet. E r det da underligt, at min broder og jeg altid har hængt ved dette vor moders land, at det har gjort hele vort liv rigt på glæder, men også voldt os den bitreste, daglig endnu nagende sorg? Nu træder fjendens fod på vore fædres grave.