HammerichEtLevnetsløb

48 Moder blev snart bjemme i København. Der var i førstningen megen længsel a t overvinde og lidt skinsyge fra faders søstre, vrævlerier med „societetet“, så fader tænkte på a t træde ud af det. De ting tra k sig im idlertid til rette. Og da moder først var kommen ind i det friere liv her ovre, opdagede hun , det passede langt bædre for hendes fri natu r end Kristjansfelter-væsenet. Hun var i sit element, fri for småbyernes sladder og glad, skønt det alligevel nok kunde stå både for hende og fader som idealet, en gang a t ende sine dage på landet. Hun var danskfødt og danskdøbt, men opdragen på tysk. Dansk, der naturligvis var vort familjesprog, talte hun med sit sønderjydske tonefald, og ofte kom egen­ heder frærn, som hendes mand og de københavnske venner drillede hende med så småt. Hun vænnede sig ikke snart fra a t sige „snerkeren“ (snedkeren), „ibag“, „god m aren“ (morgen). En gang var der et lille aften­ selskab. Hun var ikke til freds med den steg, hun kunde byde, og kaldte den „et usselt bagerlår“ (baglår); man kan forestille sig, hvilken munterhed det vakte. Når hun skændte på os børn, slap af og til et tysk ord ind med: „stå mig dog ikke og gør sådanne k atzenpuk ler!“ Så lo vi og hun med. Brevene, hun på sine rejser skrev hjem til fader, er stemningsfulde, snart på tysk og snart på dansk, af og til skiftevis på begge sprog. Midt i tysken kan de indlagte danske fortællinger eller formaninger tage sig allerkæreste ud. „Fritz h a t m ich“, heder det i et brev 1810, „als ich ihn frag te, om jeg skulde kysse fader, kysset mig tre gange.“ „Nu kommer je g “, heder det i et andet, „med det danske, fordi min søster sidder hos mig, og vi snakke dansk.“ På dansk giver hun gærne i et ellers tysk brev ordre til pigerne, at Marie skal sylte og passe sengklæderne godt, eller sender hilsen fra min amme, B irte; eller spørger, hvordan blomsterne