HammerichEtLevnetsløb

Alt det var nu ham en fremmed ting, med und­ tagelse af historien, ti den havde han med sans for. Som student havde han læst en del om den franske revolution og arbejdet på en iræmstilling af den. E llers var han langt fra ikke åndrig, hans synskreds var endog påfaldende indskrænket i flere retninger. Havde han en fritim e, tra f man ham på loftet. Her snedkrede han, lavede bogreoler, arbejdede på sit verden steater, ind­ rettede sig et dueslag. E ller han sad nede og malede kuliser, senere billeder til en stor „kukkasse“ som han skaffede sig og satte megen pris p å ; han skrev på sin familjes historie, gjorde vers i den „Breyerske smag“, ud ­ drag af husråd, iagttagelser over vinden og vejret o. s. v. Han havde et gammeldags vejrglas og en fugtigheds- m åler, hvor snart „madam re g n “ og snart „herr sol­ skin“ tråd te ud af en tårnbygning. De ting morede os børn meget, og vi læste og læste indskriften på vejr­ glasset Barometrum udi Florens Torricelli opfandt, sig selv og tiden til ære; man meget derved udi kundskaben vandt, og mere vil tiden os lære. Således var mine forældre meget forskellige. Men jeg har aldrig hø rt fader med et eneste ord skose moders mere ideale trang, og aldrig hø rt hende klage over hans mangel på sans for, hvad hun skattede højt. At hun var ham overlegen, en rigere og stæ rkere karakter, det følte han, om end ikke med fuld klarhed, og lod hende vandre sine veje. Og hun a tte r så den jævne, redelige, samvittighedsfulde mand arbejde sig fræm dag for dag til velstand og hædres ved medborgeres tillidshverv. Han blev først valgt til en af stadens 32 mænd, siden til kasserer ved bibelselskabet. Alle vegne gjorde han fyldest og skaffede sig venner; han for fræm med læmpe, og med læmpe kom man, i det mindste den gang, videst i Danmark. Han var i det hele let at