HammerichEtLevnetsløb

51 omgås med, så livet fra den lyse side og gjorde gærne lidt løjer med folk. Blev en af os søvnig og nikkede med hovedet, strax var han på færde med sit lomme­ tørklæde og kildrede ham under næsen. Trods al forskel mellem dem, kunde de også g å s am m e n i mangt og meget. Først i det, der var dem begge det dyrebareste, deres saligheds sag, hvor man hos moder slet ikke og hos fader kun lidet mærkede spor af usundt, hernhutisk væsen. Hun har aldrig villet skrive det levnetsløb med så kaldte „hjærteerfaringer“, som menigheden kræver af sine medlemmer. Men i den „Lovsangs“ bog, den udgiver, læste hun daglig den dags tekst. Sammen fulgtes de ad i kirke eller læste sin præ­ diken hjemme; hvad de i det hele skulde være fælles om til læsning, m åtte være af den opbyggelige art. Dagligstuen med sine Kristjansfeltermøbler var hyggelig, lysene kom på bordet tillige med en usædvanligt smuk, malet lyseskærm med et lille husligt optrin: en fader og moder ved den knitrende lue på arnestedet, og månen titte r ind til dem. Hvor tit har den ikke vugget mig hen i idylliske drømmerier! Mellem de bøger, de da læste sammen, var blandt andet skrifter af Jung-Stilling og Engelskmanden Miliners kirkehistorie, der væsenligt skildrer de fromme Kristnes liv og levnet. Også musiken var et bånd imellem dem, de elskede begge Mozarts yndefulde toner. Og et lige godt hjærte havde de til a t hjælpe den trængende. På en af de små sedler, jeg har gæmt efter moder, heder det: „ak, hvis du kan, så hjælp hende! Hun har hjulpet så mange før. Men lad hende endelig ikke vide, det råd kommer fra m ig!“ Yi børn var tit vidner til moders godgørenhed, fik også af og til lov til a t bringe en fattig kone, et fattig t barn, som kom ved døren, et stykke smørrebrød. 4 .*