HammerichEtLevnetsløb

52 Vi to, min broder og jeg, de eneste børn, de havde, de spirende ævner i vore unge sjæle, forskellen imellem os, enhvers ejendommelighed, fræm tidsplanerne med os: hvilket uudtømmeligt æmne for sam tale! At vi en gang med tiden skulde blive præster, var deres ønske, og de håbede, det vilde lykkes med os, hvad der ikke faldt i min faders' lod. Der var noget i dem af det sind, hvormed forældre i m idalderen viede sine børn til Herrens tjæneste (oblatio ); naturligvis med den fo rskel, der fulgte af tidernes vilkår. Jeg véd af moders breve, hvor godt det gjorde hende, n å r folk syntes om os: „jeg fortæ ller dig d e t“, skrev hun til fader, „at du kan dele glæden med mig.“ Dog hørte hun ikke til de mødre, der altid sidde med børnene på skødet, selv efter at de ikke længer er små­ børn, der overvælde dem med kærtegn og dæggenavne og finde dem mageløse. Hun forvænte os ikke, havde ikke spor af falsk følsomhed; var vi uartige, straffede hun os. Mester E rik sad truende bag spejlet, hvorfra den im idlertid kun meget sjælden blev hen tet fræm. F ader tænkte ligedan, skønt han altid var ængstelig for a t straffe for hårdt. Men bag ved al den alvor lå den inderligste kærlighed, det følte vi børn bædst. E t straf­ fende ord „men, Frederik, dog“, blot et straffende blik, især af moder, kunde tæmme os: „ave og ast (kærlighed) gør frels og fa st“. T rådte nogen os for nær, tyede vi ikke forgæves til hende, hun var den fugl, som værner om sine unger. Vi levede til daglig brug tarveligt og m åtte om middagen spise vor portion op, dér hjalp ingen kære mor. Kom der en gang en tønde med hjemmebagte kager, tørrede hyben fra familjen i Slesvig, med æbler eller et dådyr fra fynske handels-venner, var det os børn en festlig dag; og en ladning til fader fra Vestindien eller Midlandshavet satte os i en fuldstændig henrykkelses tilstand. Men der var altid h y g g e i vort hjem, både