HammerichEtLevnetsløb

53 fader og moder havde stor sans derfor og holdt den strengeste orden. Hun havde b rag t kønne ting , nipssager, sjælden­ heder, med fra Kristjansfelt, og i værelserne var der luftigt og duftigt både sommer og vinter. Potpourri- krukkerne duftede — hun lavede sit potpourri selv — , blomsterne i vinduet duftede, endog fra hendes skuffer slog en sød duft en i møde. Her og i en stor have hos Kildes, hvor vi ofte kom, fik jeg den første anelse om de stemninger i sjælen, duft og stilhed kan vække. Jeg h a r heller aldrig sét magen til disse skuffer: tøjet lå dér, omhyggeligt g lattet uden ringeste fold, ind­ svøbt i kinesisk pap ir og med lag af resedaer og lavendler imellem. Hendes daglige klæder, selv morgenkjolen var et mønster på pænhed, og med fader var det samme tilfæ ldet; han gik hver dag med hvidt halstørklæde og diamantsbrystnål. Pynte sig, var ikke moders sag, og modehandelen blev ikke overløbet, med sin medfødte smag var hun sin egen skrædderske. Så kom familjens opvoksende unge piger, og der holdtes syskole, men ikke af den art, som endevender hele huset. Navnligt lavede hun sig en hovedpynt, et slags tu rb an , som henrev veninderne: „men sig mig dog, kære Magdalene, hvor bor din modehandlerinde?“ „Hun bor såmænd i i Nybrogade nr. 5, første sal, det kan I aldrig gå fejl ad ,“ kunde moder så svare. Til husfolkene, kontorister, tjænestepiger, med hvem børn gærne stå i nøje forbindelse, regnede vi også faders broder M a r t i n ; han havde jævnligt sin gang i vort hus og i grunden in tet andet at gøre. Det var en særling, jeg ha r senere iag ttaget ham med forsæt og gjort et slags karaktérstudium af ham. Han var pebersvend og meget enfoldig ad sig. Som halvvoksen dreng hittede han på at ville købe en lille hest for sine sparepenge. Den kunde så, mente han, holde sig selv, når man bare solgte dens gødning, fik