HammerichEtLevnetsløb

54 man penge nok til fodret: det lod han sig længe ikke snakke ud af tanke. Dertil var lian m istroisk i utrolig g rad, de fleste mennesker var for ham „rigtig durk- drevne kæ ltringer“ ; ved de ord kneb han gærne det ene øje til og lagde hovedet på siden. Selv en kone som fru Boesen havde han såret dybt, da der skulde optages lister over deres forældres dødsbo. Han passede p å og gik efter hende, som var hun en tyv. Han skulde været arkitekt, og jeg har nette tegninger fra hans hånd, men mangel på vilje og m istroiskheden standsede ham på halvvejen. Så gik han og drev, gæmte sin fædrenearv på kistebunden af frygt for: „den skulde komme noget ti l“, og åd den efterhånden op. Og hvor så der ikke ud hos ham : smør og brød og hullede strøm per og skidentøj, alt imellem hinanden. Han var formeligt folkesky og fuld af historier om røverier og overfald; en gang, fortalte han, som han sad afsides i skoven, stod med ét en mand bag ham, en undløben slave, med en slynge, hvormed han vilde kvæle ham. F ra den tid kom han aldrig mere i skoven af frygt for „undløbne slaver“, selv sjældnere på gaden, og murede sig inde i sine værelser, hvor han så syner ved højlys dag. Over hans hovedgærde hang en skarpt sleben sabel, men mest tro havde han til sin pudelhund. N år vi var ude at køre, passede han på hos os — min fader var den eneste af familjen, han omgikkes — ; dø­ rene stod da vidåbne, og hele den udslagne dag strej­ fede han og „Mustafa“ omkring gennem værelserne. En gang imellem glemte han et øjeblik sine sorger og spillede den lystige broder, snakkede sødt med pigerne og gjorde Uglspejlsstreger som den kådeste dreng, sneg sig i mørke efter en karet, smækkede rask tjæneren bag på den en over ryggen, og vips var han borte. Lystig­ heden afløstes af det dybeste tungsind. Han så i sådanne timer fæl ud og talede om at tage livet af sig, noget,