HammerichEtLevnetsløb

56 societetet i A ltona, men der er jo så mange, der kalde sig brød re og spille under dette navn en Jesuits rolle. Kanske han ved dette fallitbedrageri bar villet lære dig a t bede til Gud; som disse slyngler tro a t gøre Gud en tjæneste ved a t styrte en anden, der er så uheldig a t falde i deres klør, i den største afgrund. J a sprikvorter h a r de nok af, a t trø ste deres rystende samvittighed med hensigten dækker og gærne handlingen for dem, og på den måde kan de udøve de grueligste ting. Gud bevare os begge for sådanne k a r le , og Gud ske lo v , a t jeg ej mere er i sådannes klør! Men man kan også blive med breve forfulgt af sådanne ordensherrer. Der­ for er det bædst, a t man h a r kændt Gud i Kristus, før de h a r villet lære os det, og hans Helligånd vil nok vogte og bevare os for dem , så de snarere mod deres vilje må være os til gavn og nytte, og, ved a t sætte os i et svagt lys, ren t må gå ud som ly s, ja blive lyset under skæppen og de falske pro feter.“ Mistroiskhed og lediggang gjorde til sidst onkel Martin hélt sindssvag i Altona, hvorhen han havde tyet for a t leve ukændt. Jeg må her indskyde en køn lille historie om en af kontoristerne, den gjorde indtryk på mig. En efter­ middag kom Marie leende ned ad loftstrappen og råb te : „vil herren ikke se her op et øjeblik, bare et øjeblik!“ Og så lo hun igen. Vi skyndte os ud og så vor stue­ hund og hans lille kamm erat komme slæbende med en pakke, som de af og til slikkede på. „Men hvad er det dog, Marie?“ „ J a , kan herren gæ tte? Det er m intro et stykke smørrebrød! Og det snusede de små rakkere op på loftet, lige under herrens høvlebænk.“ Pakken blev åbnet, dér lå to stykker rug­ brød, rund t om brødet, med tyndt smør på og ellers in g e n tin g ; men frisk var det. „Noget,“ sagde hun, „er såmænd bædre end ingen ting, sa’ spillemanden, de slog ham på tuden! Det må da nok være nissen, som h a r