HammerichEtLevnetsløb

59 var døden næ r, var denne den eneste præ st, han vilde tale med. En enkelt gang tog han os med hjem, og vi så dér hans forunderligt begavede forældre. Den gamle jydske hosekræmmer var en mand, der ideligt læste, han kunde arbejde sig gennem filosofiske systemer, og alligevel gjorde han daglig selv sit indkøb på torvet; jeg ser ham endnu komme hjem derfra med en god, fed gås i hånden. Da hans ene datter lå for døden, og man skjulte det for hende, udbrød han: „nej, sådan er mine børn ikke opdragne!“ Han gik til hendes seng og sagde hende sandheden ren t ud. Søren har fortalt mig hans stemning 1848, han var den gang en udlevet olding: „hvem der dog nu var ung!“ råbte han. „Jeg føler det dirre i mig og kunde gribe sværdet for at tugte de for­ ræ dere!“ I ét og alt hørte han ellers til den gamle verden, for onkel Boesen havde han dobbelt agtelse, både for manden og justitsråden. I moders familje havde vi mest omgang med den senere ju stitsråd H e i s e , gift med en af hendes slægt­ ninge, som døde i barselseng efter at have bragt kom­ ponisten Heise til verden. Hun og moder spillede sam­ men, og i hendes hus har jeg hørt den første stryge­ kv artet; jeg husker, a t den i musikens verden vel kændte vinhandler Waage-Petersen ledsagede hendes pianoforte med sin violoncel. En søsterdatter af hende malede køn t, hun bode hos sin moder på Gotersgadens mølle, og her blev jeg en dag vidne til et af disse optrin, der hænge godt fast ved børn. Hun sad ved staffeliet, temaskinen stod og snurrede på bo rd e t, da kom hendes sindssvage moster, Magda- lene, ind. Den sindssvage, der havde mistet sin forstand af ulykkelig kærlighed, talte så underligt, at jeg mær­ kede uråd og trak mig tilbage. „Ja, j a ,“ sagde hun, „vil han d é r“ — hun nikkede til mig — „ikke høre på mig, så kan jeg da få mig en passiar med maskinen;