HammerichEtLevnetsløb

61 havde i sin ungdom levet i den fine Verden, man mærkede det a lt på den mængde franske o r d , hun blandede ind i sin tale ; de tre døtre blev snart moders veninder. Den ældste blev gift i Norge med præsten Essen­ drop i Modum og døde ung. Hanne, død som konferens- rådinde A rbo, var en stillere n a tu r, men fuld af inder­ lighed; tit kunde hun løfte mig op og kysse mig så hjærtelig, som var bun min moder. Den yngste, Luise, i sin tid en af Københavns skønheder, var munterheden, ja overgivenheden selv, altid kvik, tit skarp. Det gik ud over de unge, kæløjede herrer og over alle menne­ sker, disse „djævels kedsommelige mennesker“, undtagen min moder, for hvem hun nærede en næsten rørende kærlighed. En gang, da der var tale om at vokse, ytrede faders yngste broder Ludvig, en nys konfirmeret dreng: „ ja, jeg skyder mig også!“ „Tag jer endelig i v a re ,“ råbte hun hø jt, „her er en inde, som vil skyde sig!“ Mange var til stede, han blev både bleg og rød og var nær ved a t synke i jorden af undseelse. Mig vilde hun gærne fikse op, skaffede mig f. eks. et par hvide bukser, og tit m åtte jeg gå med moder og hende i butikerne. Det smagte mig ju st ikke. Jævnligt var vi dér ude; det var et meget gæstfrit hu s, bland t andre kom den nu afdøde general Lunding dér som ingeniørløjtnant. Fader og moder hørte Grundt­ vig af og til i Frederiksberg kirke, den eneste i hoved­ staden og dens omegn, som stod ham åben. Så gik de herfra til Kildes. Kildes havde nu vist nok næppe meget tilovers for ham , og jeg hørte som barn — små potter ha r også øren — mangt lille stikkende ord om „de hellige“ ; men man var overbærende med mennesker, man holdt så meget af. Ved mere- end én lejlighed havde ellers navnlig moder med varme hævdet, hvad der var hende det dyrebareste.