HammerichEtLevnetsløb

63 Og nu de prægtige lindetræer på fortovet, hvis blade slog imod ru d e n ; den store, dejlige have, Luises firkant nærmest huset med sine tulipaner, roser og liljer og det yndigste blomsterflor; lysthusene, vinrankerne, stikkels- bæreue, frugttræerne! F ra denne firkant gik jeg tit op i stuen og tog en lille billedbog, som lå dér, fuld af rosenbuske og svaner og legende genier mellem dem; det var mig, som duftede rosenfloret mig i møde fra den i fork laret skikkelse. At være urtegårdsmand og arbejde i en sådan have, stod for mig som en af livets herlig­ heder. Kom vi til Kildes en efterårsdag, var der en liflig duft af æbler overalt i hele huset. Og årligt blev en af disse smukke dage indviet til en tu r til Valby, hvori vi tog del med. I haven turde vi tumle os, rive, og skuffe med, når vi ellers var artige. Dér førte vi en udrøddelseskrig med skruptusserne og plagede dem til døde. Jeg tror, de forekom mig a t være vrængbilleder af mennesket, også tro r jeg , a t hvad jeg havde hø rt om det gamle Nordens tu rser og trolde gik over på de stakkels dyr. T it legede vi sammen med en stor, vild dreng, Vilhelm Lunding, der døde som kammerherre hos Frederik den syvende. Men gamle Kilde arbejdede her nede og pas­ sede på sin have, ham var vi ikke altid glade ved. En gang havde vi båret sten bo rt fra den dynge, hvori de var stablede sammen, og spillede kav med dem: Da stod han med ét for os: „hør, min søn,“ sagde han på sin tø rre vis, „jeg vilde gærne spørge dig om én ting! Tror du da virkelig, vi har lagt de sten i hob, bare for a t I skal splitte dem ad igen?“ Mere sagde han ikke, men gik roligt hen i frugthaven, satte støtter under de tungeste træ er og samlede nedfalden frugt op. Hvad han havde sagt, var im idlertid for os tilstrækkeligt. De mange slaver, der gik på havearbejde, var os også lidt uhyggelige, især da man havde gjort os bange for dem. Jeg blev vidne til en samtale mellem fruen