HammerichEtLevnetsløb

64 og en gammel, gråhæ rdet slave. „ J a ,“ sagde han, „det ny tter ikke at sige, man er kommen uskyldig i den elendighed. Jeg håber im idlertid stadigt a t slippe p å fri fod til kongens geburtsdag. Der har vel endnu hver gang været et eller andet i vejen, sidste år var det min kammerat, som nylig havde b rud t ud ; måske det dog næste år kan gå bædre. Man må håbe, lille frue, så længe man lever! Ikke sand t, frue ?“ Jeg husker, det gjorde mig hjærtelig ondt for ham, men fru Kilde sagde: „han kunde tale kønt nok, og var dog en slem gammel mand, man skulde tage sig i agt for; def vidste hun.“ I Kildes gård var der lige så m u n te rt, kalkunerne pludrede, hønsene kaglede, duerne fløj kurrende ud og ind ; og Luise havde et dæggelam med et rød t silkehals­ bånd, det løb efter en med sit „bæ, bæ “, og det kunde vi så lege med. En dag var det im idlertid ikke i godt lune og drev min broder hen i en krog og stangede ham, så han skreg a lt det han kunde; endelig kom der hjælp. Han var meget ulykkelig. „Nej moder,“ sagde han og hulkede, „hvor Luises dyr dog også er onde mod os i dag! Nylig kradsede hendes k a t vores lille, ra re P e rle , og nu vilde det afskylige lam stange mig ih jæ l!“ Kildes døtre kom naturligvis ofte til os. Her klædte de sig om, når de skulde i selskab eller på bal hos stiftsprovst Clausen. Vi fik d a, så længe vi endnu var små, lov til at se derpå og af og til stikke en blomst ind i deres h å r; det var en nydelse for mig, især var Luise altid så pyntet og smuk. E ller der var et lille selskab hjemme hos os, de skulde med moder på konsert i „venskabelige selskab“, i „harmonien“, på komedie; hun så gærne syngestykker, noget, som de strenge H ernhutere slet ikke tog godt op. Om aftenen kom deres havekarl og skulde hente dem; han sad i folkestuen, hvor også vi opholdt os, og fortalte historier om de h are r, han havde skudt