HammerichEtLevnetsløb

68 med en lille tegning. S p i l l e u n d e r v i s n i n g e n gik sin sædvanlige gang med moder selv til lærerinde. Slaget ved Jena blev m it m esterstykke, det var et heltedigt i toner, og helten, véd man, var m it ideal. Om søndagen fulgte jeg nu tit i kirke med fader og moder, vi hø rte Mynster, Liebenberg, Rothe, tidens rationalisme var begge mine forældre en afsky. Min fader, en altid forsynlig m and, havde opskrevet regler for vor opdragelse, såfræmt han skulde fra. Heri hed d et: „mine børn skulle ikke konfirmeres af nogen ny­ modens præ st, som kun prædiker m oral.“ Dagens evangelium havde jeg læ rt, og fader formanede mig til agtpågivenhed ved p r æ d i k e n e n , af og til m åtte jeg gøre rede for dens indhold; noget blivende indtryk af den fik jeg dog ikke. Han havde mældt sig ind i P e tri frimenighed, fordi han kom i strid med sognepræsten i Helliggæstes kirke over min døbeseddel, der var fuld af fejle navne på fadderne; selv m it navn var nok fejlt. Men jeg mindes ikke, a t mine forældre gik i tysk kirke, undtagen når de skulde til a lte rs, p ræ sterne dér huede dem ikke, de var „nymodens“. I fritimerne l æ s t e jeg gærne, og da, hvad der faldt i hånden. Lediggang h a r jeg aldrig kændt til, den voldte mig alt for stor kedsommelighed, og selv i min leg var der et åndeligt arbejde. Noget dæmrede i mig, som vilde vinde klarhed, naturligvis vidste jeg ikke, hvad det var, men fræm vilde det. T istran og Raffs natu rh isto rie vedblev at ytre sin tiltrækning, dertil kom nu andre folkebøger, H o l g e r D a n s k e , T i l l U g l s p e j l , bægge med træ snit. Det var en verden for os to bø rn , skiftevis romantisk-fædrenelandsk og laft kom isk; hver for sig rø rte ved strenge, der længe klang efter, og de bøger blev slidte op med sundhed. F ader hørte så meget om Uglspejl og a tte r Uglspejl og hans skælmsstykker; „det er dog ganske forskrækkeligt med j e r ,“ sagde han og tog til sidst bogen og smed den på ilden. Næsten lige