HammerichEtLevnetsløb

74 sammen med d e t, jeg liavde hø rt om Gustav den tredjes morder, der m åtte flygte til Danmark. Det var digtning. Nu mældte også den egenlige d i g t n i n g sig. Jeg har alt om talt folkebøgerne og nogle af I n g e m a n n s ældre skrifter, hertil kom flere af Evalds, Pér Pårs, Nils Klim, Holbergs komedier. Ingemanns læste jeg for moder og blev re t hjemme i dem, især i historien „om H err Helias og Jom fru Beatricia“. Endnu kændte jeg mange ord i mit modersmål slet ikke, „sælsom“ forekommer tit i den fortælling, det læste jeg „fælsom“. Men for­ tællingen greb mig, og ligesom historien kunde slå over i digtning, slog digtningen nu over i musik. Jeg spil­ lede med moder en polonæse med mørk, tungsindig klang, den blev for mig „Herr Helias“ , omsat i toner. Således kan den endnu ringe for mine øren. Jeg hører da ligesom vingeslagene af Rhinens hvide svane, der havde b rag t skibet med ham og nu flyver bo rt for altid ; „men i det samme øjeblik b ra st jomfru Beatricias h jæ rte.“ Hvad der lever i et b a rn , y trer sig i dets le g e , og leg , når den er af den rette a rt, h ar samme vigtig­ hed for dets åndelige udvikling som undervisning. Jeg h a r et n atu rlig t hang til ensomhed. P å stille morgen­ vandringer og om aftenen, helst henad m idnat, vælde tanker og følelser, billeder og drømme ligesom af sig selv fræm af sjælens dyb; jeg*kan juble over tilværelsens skønhed og glæde, men også gennembæves af dens smerter. Af det, jeg således oplever, ha r jeg en fore­ stilling om, hvordan det må se ud i en eneboers sjæl. Allerede den gang var det så , jeg var en ordknap, stille, drømmende dreng, der gærne lukkede sig inde i sig selv. Jeg drømte nu ikke blot i al barnagtighed om så og så mange drenge, der skulde slås drabelig t; om en ven, jeg havde, der var i fare og blev frelst ved en