HammerichEtLevnetsløb

75 ædel opofrelse fra min side; om hvad jeg vilde gøre, nå r jeg først blev stor og fik flere penge, hvor jeg da vilde købe det dejlige skib, som hang på børsen, det kønne billede, ligeså på børsen. Mine fleste legende drømme, drømmende lege, fantastisk sammenslyngede som de var, havde dog et dybere indhold og pegede både tilbage på hvad der oprindeligt lå i min natur, og fræmad mod hvad der skulde udvikle sig med tiden. Vi fik ikke meget legetøj, havde heller ikke mange penge til rådighed, nogle indvandt vi, idet vi mod 4 skilling om ugen opgav vort sukker til teen om morgenen. E llers m åtte vi hjælpe os selv, og det var vist ret. Jo m indre et barn får af færdigt legetøj, des større krav stilles der til dets selvhjæ lp, opfindsomhed og indbild­ ningskraft. Således bliver legen et sandt opdragelses- middel. Vi skar huse, fæstningsværker ud, malede dem og kunde således bygge en by; vi klippede soldater af papir, andre af træ og tin havde vi fået. Vor største skat var en fuldstændigt taklet lille kanonbrig. Ombord hos vore venner, de vestindiske kaptajner, lærte jeg lidt af søsproget, jeg kændte navnene på master, tovværk, delene af et skib og de almindelige manøvrer med det. Og nu lod jeg briggen og andre fartø jer sejle i et stort sandhav, bombardere fæstnings­ værker i rygende storm , og levere Engelskmanden hele bataljer. Stordåd blev øvet på „de Danskes vej til ros og m ag t“, h e l t e n , ved hvem jeg naturligvis tænkte mig selv, var dristig som Willemoes eller Tordenskjold. Han havde en gammel, munter marineoffisér ombord, en figur, jeg havde dannet mig efter „grenaderen“ i Baggesens „labyrint“. Hvor jeg følte mig lykkelig, ja stolt! Og ikke blot var jeg med i fægtninger, jeg gjorde også rejser med fartø jet langt b o r t , til Vestindien og oplevede dér storme og orkaner. De vestindiske kaptajner havde for­ ta lt om dem. I grunden digtede jeg den ene historiske