HammerichEtLevnetsløb

77 Ikke sjælden faldt et menneske i vandet, eller en båd, bag ved hvilken en druknet slæbtes, blev roet hen til druknehuset ved Langebro. Dette hus var mig en rædselsfuld hemmelighed, langt borte lugtede jeg alt lig ; se derind, tu rde jeg aldrig. Vi hørte også om ledig­ gængere, der tog sit nattekvartér i sandkisten eller hvæl­ vingerne under Højbro: atter noget for et barns ind­ bildningskraft. Kælderfår arbejdede i sandkisten og kunde en gang imellem tage os med; dér var kønne sneglehuse, en tam ravn, som hoppede omkring, og bjærge og dale og huler, hvori man kunde gæmme sig, eller også lod jeg mig grave ned i sand til halsen. Kristjansborgs slotsruiner stod endnu, høje, uforme­ lige murstensmasser, fulde af græs og buskværk lige op til toppen, men gennembrudte på alle kanter og ravende; nå r månen mellem drivskyer skinnede på dem, var det et skønt, vildt syn. Dér fik jeg øjet op for en ruins skønhed, idet en mig endnu ubevidst historisk følelse spillede i med. Efterhånden blev det ene stykke revet ned efter det and e t, arbejdsfolk surrede tove om det øverste af ruinstykket og halede til af al kraft, længe vaklede det hid og did og styrtede så til sidst under vældige hu rraråb . Ruinerne tjænte til opholdssted for ikke få pjaltede mennesker, især rødstenskærlinger. Her var nok af rødsten, de lagde sig da på knæ, arbejdede på knusningen, snakkede, sang, skændtes, bandte, sloges, indbyrdes eller med sjoverne. Som ældre stillede jeg mig i nærheden og hørte til. To koner småsnakkede om ungdommens gale streger, som den ene tog i forsvar. „For det må jeg da sige: sådan hvad unge mennesker ellers kan forfalde til, når det ikke er ren t ud at stjæle, det må, min sæl, alle for­ nuftige folk se igennem fingre med. Ikke sandt, mor?“ Tæ t derved gik det skarpere til mellem to andre. „Tag skankerne til sig! Bliv mig fra mine varer!1' råbte den ene. „Men jeg rører jo ikke dine varer!“ „Så ad