HammerichEtLevnetsløb

78 helvede til, din tyvekvind! Jeg har ikke været i ra sp ­ huset, siden jeg lå i moders liv, men du ha r nydt frit logis og kongens kost dér 8 måneder for tyveri! Hvor hun dog er et skarn, det gamle spek tak e l!“ Det var indledningen. Derpå vilde den første hente vand til sine sten , den anden tro r, hun vil kyle hende det over hovedet, og de fare i hårene på hinanden, drengene huje og pibe. Den a rt optrin forefaldt nu dagligt. Undertiden gik det langt videre. E t par drukne, lurvede m atroser tørne sammen, „arrige som en vred vandhund“, kniven blinker, den ene synker om. „Gud, han h a r stukket ham ihjæ l“, skriges der, folk styrte til, og vi, som høre skrigene, ile til vinduet. Det greb mig usædvanlig stæ rk t og flyttede mig i tanken ud på Amagerfælled, på retterstedet, hvor jeg så skarpretteren ligesom stå for mig, rødklædt og med den blanke økse. En ellers skikkelig pige, som tjænte os, havde næmlig haft en broder, der blev halshugget, hun lagde in tet dølgsmål derpå. Den gang gik hun i fattigskolen, man havde taget hende med ud, og hun m åtte være vidne til det hele: „skade kunde hun da ikke have deraf“. Hun skildrede det med alle småomstændigheder, mens tårerne trillede hende ned ad kinden. Kom vi ind på det æmne, fortalte fader ellers gærne om, hvorledes han som ung vilde være til stede ved en henrettelse, men fik mer end nok, da han blot så syn­ derens fortvivlede ansigt; hele dagen var han syg deraf. Han fortalte også om skarpretteren, som en gang på en kro var kommen op a t skændes med en mand og endte sam talen med: „ja, tag han sig kun i vare, jeg ikke får ham i genikket!“ Om trent ved samme tid indtraf børne­ husets brand, fangernes udbrud og standretten med alle dens gyseligheder. Lige over for vort baghus i Snaregade lå en jødisk synagoge, Schulen, som den hed. Her så jeg fra køkken­ vinduerne om lørdagen hvide skikkelser, ligesom klædte