HammerichEtLevnetsløb

79 i et lagen, mecl hatten på hovedet, bøje og neje sig i en evindelig u r o ; og hvilken sang, hvilket brøl, som kaldtes for sang! Læderstræde bar den gang navn af „Jøde­ kv a rte re t“ ; her bode de massevis, tit så man polske Jøder med langt skæg og talar, og på hjørnerne tog de plads, der skakrede med gamle klæder. For det meste var det små, krumryggede, vindskæve mennesker, og de overfaldt enhver, der kom den vej: „har herren klæ’r at sælge, trænger herren til en kjole? Spotpris, røverkøb!“ De hængte sig fast ved en .og lod sig ikke let afvise. I det mindste en af de Jøder, Goldschmidt så mester­ ligt h a r tegnet, en kommissjonær, tro r jeg at kænde igen fra min barndom. Også rige Jøder bode i vor nærhed, Meyers og Triers. Om den pragtfulde, lampelyse løvhytte, som stod dér i gården til løvsalernes højtid, fortalte vore piger, og man mærkede på deres ytringer det nag, der siden fræmkaldte „Jøde-fejden“. „Sådanne smavse,“ sagde Marie, „og de skal nu have det med kong Salomon, meget storagtigere end herren her hjemme! Men jo større skarn, des hædre lykke!“ Til fader turde hun dog ikke sige det, for han tog dem i forsvar. Af og til var jeg vidne til en jødisk ligfærd. Så såre toget kom i nærheden af en post, tyndedes rækkerne, så skulde den ene eller anden hen til den, holde hænderne under og rense sig fra al urenheds smitte. En enkelt gang kom jeg ind med på kirkegården, et fantastisk men høj­ tidsfuld t sted : store, opretstående stene, sten ved sten, med ebræisk skrift, og om dem en duft af blomstrende hyld. Alt, jeg hørte og så til dette mærkelige folk, havde noget fremmed, østerlandsk, æventyrligt ved sig. I vor gade lå assistenshuset med en køn række træ er, pæ retræet og lindetræerne, uden for; det er ret et ulykkens hus. Vore kælderfolk levede af at bringe pan ter derhen for andre: kælderfår, kældermor, den godmodige, trinde gamle kone, som gærne sagde, hver