HammerichEtLevnetsløb

80 gang hun så mig: „ja, Dem har jeg kændt, førend De fik skjorte på, mænd har jeg s å ;“ hun sagde altid „De“ til mig. Der nede var fuldt med panter, og hun for­ talte den ene ulykke oven på den anden om de stakkels mennesker, som lånte på bo rg ; jeg husker det fra den tid, jeg blev ældre. „Hun dér gå r,“ sagde hun, „Jøsses, hvor det var et farligt fruentimmer! Al den ting, Gud kunde skabe, blev gjort i panter, og hun var så lystig ad sig, a t hendes mand tog sin død deraf.“ — „Så havde, kan De tænke Dem, en anden pæn mand, — kældermor kændte ham godt, for han var en gammel kunde — gået hen og hængt sig i F rederiksberg have. Det gjorde mig dog så ondt for hans ra re kone, ja, De kan ikke forestille Dem, hvor ondt det gjorde mig. Men det var vi jo ikke skyld i, vel? Jeg havde kuns b å ret p an tet hen på huset, som han bad om og betalte ordenlig for; det er nu engang ens lovlige næring. Å men der er ingen samvittighed mere i verden!“ „Nej, mor, inte megen s’gu !“ sagde hendes mand, der stod ved siden af hende med sit store forklæde for. Jeg véd nok, jeg en lang tid tænkte mig F rederiksberghave fuld af folk, der havde hængt eller skudt eller druknet sig, som jeg tænkte mig Gels skov fuld af røverhuler, hvis klokker gik, nå r en vogn kørte hen ad landevejen. I kongens stalde med de kønne rækker af heste og i ridehuset kom vi tit, også på børsen. Den gamle, halft gotiske bygning med sine billeder, sine bøger, sine ophængte små skibe, sit legetøj, havde en umådelig til­ trækning; allerede den dumpe duft der inde var noget, som virkede på min indbildningskraft. De sanser, man gærne stiller lavest, smagen og lugten, h ar sandelig også sin romantik. Og hvilken nydelse, når en af kon­ toristerne tog os ved hånden fastelavnsmandag, efter at vi havde pisket fader op og fået vort fastelavnsris! Yi fulgte da med ham hen til børstrappen, og så dér pladsen