HammerichEtLevnetsløb

83 fremmed due med! Så den vide udsigt over nabotagene, synet om aftenen, når himlen var klar og der faldt et guldrødt skær over de flyvende flokke! Jeg husker også, hvor jeg på loftet blev overrasket af noget, jeg aldrig før havde sét. Alle luger og åb­ ninger vare lukkede, men gennem en sprække tittede en lille solstrime ind, og hvor underligt var det nu ikke, a t se de utallige støvgran svæve op og ned i den og ned og op. Jeg kaldte på min brodér: „kom, kom bare straks, så skal du se noget rigtig r a r t! “ Han op med, og dér stod vi begge og stirrede på denne leg af lyset. „Hvad er det, F rederik? Det er nok levendes dyr? E r der så mange dyr t i l ? “ „Ja, det véd jeg ikke.“ Så spurgte vi Marie: „kan du ikke sige os, hvad det e r? “ og kontoristerne ligeså. Jeg tro r dog ik k e , vi blev sønderligt kloge på det, de sagde, H. P. Hansens for­ klaringer gik os for højt. Men det blev ikke sidste gang, vi skaffede os den fornøjelse, det var lige så morsomt, som at se regnbufarverne i lysekronen eller i sæbe­ boblerne. En af gårdens mærkværdigheder var posten, den løb altid, da den lå så laft, og folk trode derfor, det var springvand. På den kunde vi kravle op, naturligvis såfræmt fader ikke var til stede. Men sin største mærkelighed for os fik den ved et slags lynchlov, fader havde h ittet på a t bruge ved tyverier. Adskillige gange blev der stjålet i huset af kærlinger, og de grebes på færsk gærning. Føre dem på „kam ret“, havde sine ube­ hageligheder, da skulde man møde til forhør og gøre ed; lade dem løbe uden videre, vilde han heller ikke. Derfor tog man dem, stillede dem en fem m inuters tid under posten og slap dem så, drivvåde og dryppende, ud af porten til usigelig morskab for os og de andre. Og alle gadedrengene med huj og skrig efter dem. Til gamle gårde knytte tit sagn sig om spøgeri og varsler; det var dog ju st ikke tilfæ ldet med vor, og jeg 6 *