591958437

D e n , der vil give Nutiden et Indblik i det kgl. Hof- theaters Fortid, bliver let kaotisk i sin Fortællen. Den gamle Scene har nemlig ingen sammenhængende Historie. Medens Casino, som aabnedes 82 Aar senere, stadig opfører saadanne jævne Folkekomedier, hvormed det begyndte, og medens Folketheatret endnu er et Hjemsted for borgerlige Lyst- og Sangspil, lader der sig ikke ud af Hoftheatrets be­ vægede Saga sammenfatte et typisk Begreb eller Billede. Ingen Kunstart er fortrinsvis dyrket dér. Dets Scene har gi­ vet Plads for en farverig Bække af fremmede Kunstnere, der lig Trækfugle kom til Norden. Frankrig og Italien var de hyppigst repræsenterede Nationer, og der findes næppe den Gren af Forlystelsernes Træ, som ikke har blomstret indenfor dets Vægge til Glæde for Kjøbenhavnerne. I Hof­ theatrets Historie lyser enkelte glimrende Episoder, der kun har Kortvarigheden tilfælles; gennem mere end et Sekulum var Scenen en Startplads for mangfoldige Begyn­ dere, som siden vandt Navnkundighed — ogsaa udenfor Tlieatrets Verden; Rummet var paa én Gang Biscene til Na- tionaltheatret og Hovedstadens fornemste Koncertlokale i Smag med vore Dages Odd Fellow-Palæ, og det var dertil Byens mest elegante Maskeradesal, snart for la haute volée og snart for Borgerskabet. Festlige Farver, Lys og Musik var dets Sfære, et Samlingssted for sorgløs Ungdom, ligefra den, som bar Paryk og Silkesko over gylden Læst i det at­ tende Aarhundrede, og ned til de æstetiserende Epigoner

Made with FlippingBook flipbook maker