591958437

9 kroner, hvoraf de tre hang foran Scenen. Loftet bares af 22 joniske Søjler; Prosceniet var perlefarvet og inddelt i Felter ved forgyldte Lister med en gylden Roset foroven og Elefanthoveder i Hjørnerne. Orkestret, hvor Sarti var Ka­ pelmester og den ældste Hartmann Næstkommanderende, blev ved en Brystning skilt fra Parterret, det vi nu kalder Orchestre fauteuil, som bestod af 36 Sæderækker med rødt Betræk. Bag disse laa Amfitheatret og paa Siderne ti blaa Loger, der kaldtes Parterre noble. Derinde og i Etagernes Loger fordelte det fornemme Selskab sig efter Rang; Standspersoner havde i Begyndelsen gratis Adgang; Tæp­ per og Portierer dæmpede Samtalen, saa at man ret kunde give sig Næstens Bygte og Intrigen i Vold. Dog hændte dét, at en borgerlig Person slap ind; en Aften saa’ Kabinets­ sekretær Reverdil til sin Forargelse Kongens Frille, Støvlet- Kathrine, give Kur lige overfor Majestætens Loge, hvor just Dronning Caroline Mathilde sad. Med sine røde Fløj elsdra­ perier og Guldkvaster lignede Kongens Loge en af Babylons hængende Haver; den var anbragt paa højre Side mod Ri­ debanen henne ved det rosenrøde Fortæppe, og dens gyldne Brystning var buet stærkere ud end de øvrige Logers i før­ ste Etage og prydet med et forgyldt Løvehoved med Ring i Munden, Guirlander og gyldne Palmegrene. Inde i Logen mod Væggenes hvide Paneler og blinde Døre stod en højrød Stol, større end de øvrige: Dér sad “Herrens Salvede” , Dan­ marks og Norges enevældige Konge, og pintes af sin syge Fantasi; med alle Tegn paa sjælelig Uro ledte denne syt- tenaarige Svækling efter seks »usaarlige, moralske Blinde«, imaginære Væsener, som han kaldte “comme £a” og haa- bede at finde blandt de franske Skuespillere eller italien­ ske Sangere. Saavidt hans Omgivelser forstod, skulde disse Fantasifigurer besidde en legemlig Haardhed og sjælelig Raahed uden Grænser, og der kan ikke være nogen Tvivl