591958437

14 de, skulde han være ude af Byen. Ordren leder, selv om den er i mindre Format, Tanken hen paa Kejser Nero, der lod en Skuespiller dræbe, fordi Folket tiljublede ham Bi­ fald ved Kejserens Side. Christian den Syvendes Fremstil­ ling af Sultan Orosman blev kaldt “mesterlig”, og det blev i Historien hans tragikomiske Lod kun at høste Ros for denne for en Enevoldsherre unægtelig noget begrænsede Gerning. En Røst i Samtiden, Overpræsident U. A. Holsteins, gi­ ver os Oplysning om, hvorledes han egentlig spillede. Han skriver, at Kongen agerede som “en god, gammel Skuespil­ ler” . Det vil med andre Ord sige, at hans Spil var uden personligt Indhold; han efterabede blot sine Franskmænds stereotype Manér, deres gravitetiske Parykstil, som min­ dede om de kunstigt klippede Træer og Hække i Tidens Haveanlæg. Paa en Skammel i første Kulisse sad Rollens egentlige Fremstiller, Monsieur la Tour, og sufflerede, og da Kongen talte udmærket Fransk og ejede et vist Imita­ tionstalent, er det sandsynligt, at hans Spil har haft den Virkning, man yndede. Hvid og rød med sin Krumsabel draget til Mandsmodets Pris har han lignet en commédia dell’ arte-Statuette af Meissenerporcelæn. Tilskuersalens Gulv kunde hæves i Højde med det hori­ sontale Scenegulv, hvorved hele Rummet blev forandret til én stor Sal, som udmærket egnede sig til Maskerade for c. 800 Deltagere. Under Skæret fra Krystalkroner ovre fra Slottet fejrede Rokokoens Formglæde Triumfer. Kulisser­ ne skjultes under store Lærreder malet i samme antikke Stil som Tilskuersalen, og Logerne blev omdannet til smaa Kabinetter, hvor man spillede Hasard, og hvor Støvlet- Kathrine, efter hvad Professor Sulim fortæller, demaske- ret spillede Pharao med Kongen og lærte ham “brav at drikke Punch” . Midt i Hvirvelen blev her det næstsidste