591958437

20 Staldetaten, Vejvæsenet og Landsoverskatteraadet reside­ rer, “beværtedes med varm Spiisning portionsviis og Viin med videre” . Mod disse beskedne Glæder førte Kandidat i Theologien N. F. S. Grundtvig et forgæves Stormløb, da han nede fra Langeland i sin Pjece “Maskeradeballet i Dan­ mark” ringede Dommedag ind for de Letsindiges Øren. Oprørt over Lystigheden efter Tugtelsen i 1807 tordnede han: “Skammer Eder dog ved at danse og gøgle paa Bred­ den af Dannemarks Grav!” Den unge St. St. Blicher var med i Dansen; mange Aar senere, da han sad som Sogne­ præst i Spentrup, mindedes han i Novellen “Maskeraden” en saadan lystig Nat paa Hoftheatret, hvor Kronprinsen — den senere Frederik den Sjette — var til Stede; under Musik fra et dobbelt Orkester og mellem Hundreder af elegante Damer og Herrer hvirvledes den jyske Præstesøn maske­ ret som en Grand d’Espagne rundt i en uhyre Kvadrille, der strakte sig fra Parterredøren og op til Bagtæppet. En lille, glad Skuespillerinde, som deltog i Festen og næste Dag meldte sig syg til Prøven, fik “ for denne høist utillade­ lige og strafværdige Fremgangsmaade for denne Gang til- kiendt tolv Timers Arrest i Blaataarn” . Fra 1816—19 blev Maskeraderne givet med kgl. Beskyttelse under en saakaldt “Administration for de offentlige Baller og Koncerter” . Sammenkomsterne bød paa Soiréer, Spillepartier og Kon­ versation, men det gik, som da Casino senere var “Vinter- Tivoli” : Under højtidelige Former havde Folk ikke noget at snakke om i den lille By, og Administrationen standsede derfor sin Virksomhed efter tre Aars Forløb. Den 23. April 1809 holdt Shakespeare-Oversætteren, kgl. Skuespiller Peter Foersom paa Hoftheatrets Scene den før­ ste danske Oplæsning, som i Datidens højtidelige Sprog kaldtes “ et Declamatorium” . Der var Livskraft i den Idé, der snart blev optaget af andre, og som nu har været en