591958437

31 nen, og efter Afsyngelsen af C. Plougs Sang “Velkommen, Kong Frederik, til Ungdommens Fest, velkommen imellem Studenter!” talte Kongen til de unge Akademikere, hvis Gæst lian første Gang var. Lykkeligvis havde Frederik Folkekær hin Aften et af sine heldige Øjeblikke, hvor en sjælden Blanding af kongelig Værdighed og folkelig Jævn­ hed prægede hans Ord og Fremtræden. Det kraftige Ind­ tryk, Henrik Ibsen modtog af hans svage Personlighed, kan spores i Digtet “Frederik den Syvendes Minde” , som han ved Krigens Udbrud efter Kongens Død skrev til de norske Studenter:

»Gaar Blodværk frem af tvisten ved den jydske grind, rejser Fredrik sig af kisten, kløver nattens vind, suser frem, som Ossians helte, svingende sit sværd fra belte: »Fremad, børn, til kamp for æren — Fredrik er i hæren!««

— Motiverne til Frederik Høedts og Michael Wiehes Brud med Nationalscenen er ofte berettet og skal ikke gen­ tages her. Nok er det, at en fremragende Intelligens og et scenisk Geni vovede deres Stilling, da de ikke kunde reali­ sere deres kunstneriske Idéer, som Direktør Heiberg næg­ tede at give Plads paa det kgl. Theater. Tilfældet vilde, at de — eller rettere deres nye Direktør H. W. Lange — havde en Beskytter i Grevinde Danner, ikke just fordi hun delte deres Kunstsyn, men fordi hun i Hoftheatret vilde faa sin egen Skueplads, hvor hun — modsat Forholdene i Stats- theatret — lettere kunne blive hilst som Majestætens Ge­ malinde og holde den øvrige kgl. Familie borte. Uden Ve­ derlag og uden at forhandle med Ministeriet overlod Fre-