591958437

37 spil, som ikke er Kunst. Thi Hoftlieater-Sæsonen varede kun én Vinter. Den blev en Sensation, som de begge var stærke nok til at bære. Aldrig før havde man oplevet, at to kgl. Skuespillere brød med Statsscenen og optraadte paa Majestætens eget Theater. Der var ogsaa i dette Forhold noget af den indendørs Strid mellem Stats- og Kongemagt, som karakteriserer Perioden umiddelbart efter Grund­ loven. Nu fortæller mange Billeder om dens Personligheder. Smukke, tidstypiske Mænd var de begge. Høedts Udtryk er kritisk, Wiehes skønne Pande hvælver sig marmorhvid, og under de rolige Bryn gløder det dunkle Øje af Genialite­ tens Mystik. De ligner hinanden i højtstræbende Idealitet. Direktør Lange tjente ca. 10.000 Rdlr., og for dette Over­ skud startede han i 1857 Folketheatret paa Nørregade. Og­ saa denne Institution har altsaa sin Rod i Hoftheatret. Som den entreprenante Mand, Lange var, opgav han ikke Sce­ nen ved Christiansborg, men fik Bevilling til at afholde Maskerader, hvor Frederik den Syvende dansede med Grevinden, medens Kammermusikus Hansen var opvarten­ de Kavaler. En bred Trappe blev anlagt fra Tilskuersalen til Scenen, hvis snoreløse Loft blev malet, saaledes at Lo­ kalet kom til at ligne to med hinanden forbundne Rum. Værelserne oppe i Baggrunden blev udlejet til sluttede Sel­ skaber, amfitlieatralske Tilskuerpladser anbragtes paa Sce­ nen, og Orkestret spillede fra Hofdamelogen. Alligevel lykkedes det ikke at skabe en Renæssance for Hoftheatret som Maskeradecentrum, thi Casino var en ny og farlig Kon­ kurrent og havde i enhver Henseende bedre Pladsforhold. Direktør Langes Dispositionsret medførte, at Direktionen paa Kongens Nytorv for 3000 Rdlr. maatte leje Hoftheatret, da Nationalscenen var under Ombygning og ikke kunde blive færdig i rette Tid. Det var en Gentagelse af Situa­ tionen fra 1773. Saaledes kom den litterære Guldalders be