S_Puk_1893

/L

Feriekursus. M e l.: Kan man ikke mere Krd kun bogstavere.

— Vær ej Hængeho’ede! Bli’er Du glad til Mode, Som Triumfator

i»Nej«.)

Mød ved Glassets Rand! Tag aldrig Guldkurator, Vær kjæk, nyd aldrig Vand, Kun P. u. u. c. h, som siger — ? — »*P u k« ’<

ØA

Det første Kommissionsmøde.

Den nye Theaterkommissiou holdt sit første Møde den 1ste April paa Paks Redaktionskontor, hvilket Kommissionen selv havde anset for det mest passende Lokale til sine Forhandlinger. (Hovedvagtsgade 1. Abonne- Puk bød velkommen og med­ delte, at ban havde valgt sig selv til Præsident,.' (Bevægelse. B o r c h s e n i u s trykker Puks Haand under Bordet). Han skulde derefter give Ordet til Kommissionens første og eneste Medlem, Kammerherren.

Æ

v Vø ment modtages.) j

— Barn, som holder Ferie, Jeg vil Dig en Serie Kundskaber lære, Som mig selv har Ijent, Naar blot Du siger: »Kj ær e H r. »P u k«!« . . . naa, sig det pænt!.. .

Sig, hvad jeg sa’e , . . . begynd mod Tv . .. — »Kil paa!«

K a m m e r h e r r e n var charmeret over at tolke sine og han-var-vis-paa-Forsamlingens Følelser overfor den høje président, men skulde dog anse den Bemærkning, at han sad her i Kommissionen som en enfin seul , for et affabelt bonmot. Han havde overfor sin bøje Foresatte, Hs. Excellence Kultus- ministeren, henstillet, at Kommissionen kom til at bestaa af to Slags Medlemmer, nemlig Folk, der med Uberørthedens hele naive Friskhed saa paa Theatret, og for det andet . . . B o r c h s e n i u s . Nikkedukker! K a m m e r h e r r e n . , For det andet Folk, der stod i tjenstligt Forhold til Ghefen og som derfor ikke misforstode deres Stilling. (En Stemme: B e r n e r ? ) Ja, uden at fornærme en Fraværende kunde han vel sige, at Justitsraad Berner nærmest kun repræsenterede en Alt antikveret Theater- økonomi; men forøvrigt var han jo i den Grad subaltern, at han let kunde gjøres uskadelig, naar man gav ham et forfængeligt Haab om at komme i Kategorien Nr. 2. Mere malplaceret var et heldigvis forkastet Forslag om at optage Th. An d e r s e n og E r i k B ø g h . . . Professor P e t e r H a n s e n vilde blot gjøre opmærksom paa, at det maatte være en Fejltagelse, at der havde været Tale om Bøgh, da denne som bekjendt var Seminarist. K a m m e r h e r r e n . Ja, kjære Professor, min gamle Ven har jo ikke alle de Examiner som De, og desværre er han for stivsindet til at bryde sig om, hvor Vinden blæser fra. Desuden var han s a g k y n d i g . Dot var ikke det, man skulde have frem. 1 Komiteens nuværende Sammensætning var Adelen repræsenteret af Grev F r i s , Gejstligheden af Professor W i l l i a m S c h a r 1i n g, Hi-. S t r ø m var Borger- og Hr. K1a u s B e m t s e n Bonde-Repræsentant, og, endelig var Hr. B o r c h ­ s e n i u s det krigerske Element. Det første Spørgsmaal, der skulde drøftes, var, hvorledes der kimde tilvejebringes H armoni mellem Theater- og Spisetiden, og han turde maaske gjøre | Regning paa, at d’Hrr. ligesom de kolerabaocillespisende Læger ; vilde anstille Experimenter med sig selv ved paa Statens i Regning at indtage en Række Prøvemiddage til forskjellige

; ©

— Snart Du som moderne Yngling vistnok gjærne Frigjort erkjender Aandsfrihedens Sol; Hvem veed, maaske Du ender I Grr e v e n s Lænestol Og selv bli’er halvt t i l. .. naa, til Gr. . . i . . . — »U rin !« — Men Du bør ej famle. Hold Dig til det Gamle, Husk, Øvrighedens Strænge Straffehaand Er Sma g e n s , L y k k e n s , F r e d e n s Og ()r d ’n e n s go.de A a n d ! . . . Hvad er nu Øvrigheden ? . . . S . . . m . . . — »S 111 i t k

c)

— Du bør ogsaa lære Pressens Magt at ære,

Som ej bedærvet Kr af lavt Eegjær, Men har sit Ky erhvervet Ved Fl i d og s k j ø i i s om Fæ r d ! Husk disse Ord: ved Flid og s . . . k . . . — »Skeer« !<•

Made with