S_Puk_1893

Urolige Tider.

Til et større Nedslag op det trækker,. Som fra N e l l e m a n n og S e c h e r Sig til Kongens Foged strækker. Og det tegner til, at Mi d d e l s t a nd e n , Som har faaet Blod paa Tanden, Vil siaa Kunderne for Panden. Heldigvis har B j ø r n s o n sikret Freden Med en Fraseflom, saa Sveden Hagled ned af Menigheden. Derfor gjør til Slut det godt at høre,

At han Mors for tredive Øre Vil med Fredens Olie smøre.

Puks italienske Fest.

el er Himlen skyfri alle Yegne, Saa man langtfra tør betegne Hen som villig til at regne; Men, fra Nordkap ned til He l l e s pont en Er til Jordens Skræk forundt den Skyer nok i Horizonten. Blæst blev saaet, og Storm man faar i Laden, Og saagar i Seine-Staden Begner det med Prygl paa Gaden. Selv i F r a n k r i g Magten gaar for Retten, Saa man spidder, vred i Hætten, He rma n Ba n g paa Bangenetten. G amm e l - E n g l a n d s Parlamentslokaler Midt i Tørken sig husvaler Med en Syndflod Tordentaler. Aabnet er, hvor S p r e e n s Bølger bruse, Atter hver en Talers Sluse Om den Hær l o v , man skal knuse Og, hvor No r g e s Storthingsflertal galer, Tordenskyens Indhold daler Over »Rigens Admiraler«. Norske Nordmænd væder deres sølle Konsulat-Sag med en Skylle Plumret Vand paa »Fredens« Mølle. Her til Lands imellem Sund og Belter Hø r u p s Blad et Skybrud vælter Ned paa hver en »Sammensmelter«. Og i P r e s s e n , ikke mindst i »Danne - brog «, med Pjat det øser Vande Ned i Skovle og i Spande.

Puk var til i t a l i e n s k Fest sammen med Oberon og Titania i Pnks eget dertil indrettede Tivoli, hvor C a r l L u n d s nok­ som liekjendte enestaaende Pen­ sel havde fremtrylle! Tvr a 11i- kauet ved Søens Bred, mens kun T h r a n e dansen paa den aabne Estrade mindede om Kjø.- benhavn og Vesterbro. Han

havde trakteret Titania med en Iskage og en Eogliette Gamle Carlsberg fra Fad i Nimbs Osteri, da Oberon under et futilt Paaskud var kommen bort i Trængselen og efter en til Visbed grænsende Sandsynlighed havde forvildet sig ind i Eisten. Da B u s oh havde afbrændt sit ildsprudende Vesuv, var Titania træt og søvnig og vilde hjem. Hun paastod, at hun i Aftenens Løb havde spaseret flere Mil. S i non é vero, é ben traviata , (selv om det ikke er sandt, bar vi i alt Fald travet godt omkring) sagde Puk og satte hende i en Sporvogn. Selv blev han i Haven. Cospetto! Corpo di Bodega! P u k v a r i Italien! Her Dogerne R a n t z a u s og T h o r dims gamle Gondol, bist den bekjendte Udstillingsbygning, Palaxxo del Marco, saaledes kaldet, fordi det kostede en Mark i gamle Penge at tage Seværdighederne i Øjesyn. Hos Nimb cavallerie rusticana, der havde været til Væddeløb, her den ærværdige Oldtids­ levning Årenatheatret, hvor i sin Tid Gladiatorer, som Sergenter og Gymnastiklærere kaldtes i den romerske Hær, kæmpede med de vilde Dyr, Søstrene F e r n o; der ude i Horizonten ved Kallebodstrand Badeanstalten V e n e d i g . Her Kognak, der Rom, — den evige Stad! Per santo Schucani db d Porta — dette var Italien! Her og der svævede Puks Staldbrodre, Alferne (Allleri), Puk gav et Signal, nu skulde Festen begynde. Der skulde være levende Billeder. Først forkyndte tre Underskud, at Ka s i no holdt General-