S_Puk_1893

11

Ridder Rundtenom.

bfomfter Itge ^rijfptoffebe fra ©artetieer Dlfeitå Sftøjbænf af. Dg faa ©futte »t 23agetter pabe øo£ en s#on3 og en ©bingom po§ Sobnefoben. SUien fej løber btg at jeg bitte iffe banbfe meb noen anben uben fom meb min ©Iffebe fpige, n aar ®u !an flippe perub for ® it Urimmeltge §erffao. Dg bu fan SSaune paa at oi ©læbebe bo3 attefammel paa bet SJtorberligftc, for font i SJianbaS ffufle jo boreei fRtébaåmanb tomme $iem . Dg lige oeb bet Sao om SWoruingen ba pan flulle Oæt per, fiter jej jo op tit 2©re3porten, og faa oar |>an ba oéfe tommen for jeg porte fæt, at pan ©ab fø rg e n en paa ®a£fen og §>eo (Stine en Sftælfcfpanb i §obet. Slien ©obite* fobenå SOtaren ftob i be bare Sræffoer og Jubebe faa bet breo etter, og ©fotetærereu git Dp og treer ab SOtøbningen og aab fin SSife i fig. „ $ u fan © jente tag og gaa -^jern og ærte big, § an § ", ©igcr pan faa tit mig „$ o r ber btioer iffe Sioet af ©tabfen" figer pan „fffor be fan itte gorlie3 om ben inge i St'jøbenpabn, Oeb beb at be fan bare oære ©ttige om at be oit iffe Oære (Snige." Dg faa i bet ©antme feer jej op jo op paa 2@reåporten og' faa paobc ®æolen fftioe ntig en Spoefnægt §æ ngt en røb ®lub oOer Sngffrifrfjonerne og ber ftob iffe anbet ettb font: 21p r i t § n a r ! Dg berfor er jej bitt §engiOeite og etffebe SS.ettb S a t t é ffSeter, © j o f f e r o b .

i**'

rr VL

D et var unge Hr. Vilhelm, Ilan red sig paa Sællands 0 ; Puffed han til en Frøkeu, Hun var saa ferm en Ma Puffed han til en Frøken, Saa tabte hun sin Rekord; Men det var unge Hr. Vilhelm, Han listed sig skammelig hort. Det var den ferme Frøken, Hun blev saa sorrigfuld; Alle de vrede Cyklister De trilled af Skræk omkuld. Raabte d e: » Woer er Manden ? Og om i forræderisk Skrud Han monne med Liste vanke, Da trille vi liannem ud!« Det hørte unge Hr. Vilhelm , Tog Klaveret paa sin Bag; Krøb han saa til Korset, Det kosted ham ingen TJmag. Banked med Stemmegaflen Paa D. B. G.’s Dør det Skind. »Noli me Tangentere!« De raabte, da han tren ind. Og det var unge Hr. Vilhelm, Por sandt jeg sige vil: Det tyktes ham herlige Løjer At spille saa højt et Spil. Men da han stirred til Hjulet Alt under de hvalte Ben, Fornam han, at Noder er skønne, Men Unoder volder kun Men. Woer var Hævnen hin grumme; Den Frøken blæste i Lui’, Da spilled ung Vilhelm »den Stumme« Og gik sig en Klavia-Tur. Den Frøken tager Rekorden,

Velgjørenhedskoneert. ,.De løsladte Varetægtsarrestanter“s Fagforening holdt i (jaar Koncert til Fordel for „Kriminalretsassessorernes Sygekasse". Programmet var følgende: 1} Lær mig o! L u n n at visne glad. 2) Im tiefen Keller sitx’ ich hier. 3) Væk med de Baand , . . . . 4) Ensom og mørk og snever er vor Bolig. Solo for Yiolon-Oelle. 5) Igaar jeg fik m in Spændetrøje. 6) »Lille Lænke sød at se, To kan tænke mer’ end tre«. Duet, tilegnet d’Herr. U s s i n g og In g e r s l e v . 7) Bekjendelses-Arien a f Operaen »G o ttfrie d « , synges af en Vidne-kammersanger. 8) Slutningskor: Vi sidder sammen, som vi kan bedst, og Alle sidder for det samme.

Hun er sig hel fro i H u ; — — Men kig en Gang bag Klaveret, Der ligger Hr, Vilhelm endnu.

Made with