S_Puk_1893

Danmark—Siam.

Mangt et. Musiktalent man fejre Der vilde paa det herligste — Ti kunde om Fru Q u i d i n g s Sejre Læse i Bankoks »Berlingske«. T i e t g e n og F e r s l e w , E s m a n n , R, ii s-Kn u d s e n —

Nej, Fler ej tage maa herfra, For, hvis vi misted hele Rusen, Hvad skulde Puk saa leve a’?

V i og saa Si am er jo næsten Et siamesisk Tvillingpar,

Altid saa kjærlig imod Testen Nok Siams Hjærte slaaet har. Kong Chulalongkorn Prins Chira-wongse Sendte herop til vore Øer, Skjønt de er brune der som Bronee, Er de med os som røde Køer. Ti skulde skam os lægge efter En mere omfangsrig Export, I)e trænger jo til friske Kræfter, Ti til at faa lidt flere bort. Her gaar jo mange om og nusser Og kommer ikke rigtig an, Blot man en heldig Pamfilius er, Let bli’er man de)’ en mægtig Mand.

F ru Juliane Petersen: God Dag. søde Fru Schrøder, og undskyld, at jeg ikke har haft Tid til at se op til Dem i disse Dage, men der bliver jo lagt saa stærkt Beslag paa En. naar man ligger og plejer sin Magelighed paa Landet og dog alligevel maa følge med, som nu forleden Dag, da vi maatte til Sommer­ koncert paa Klampenborg og høre Frøken U n d s e l i o, der en Svigerdatter af B j ø r n s t j e r n e B j ø r n s o n og smv en Bjørns Stjerne, fordi hun er forlovet med den lille Bjørn, og det var nu navnlig Petrines Skyld, at vi kom derud, hun har nemlig slaaet sig paa Fredssagen og har over en halv Snes Gange i den sidste Tid været ude i Ordrup Krat for at se, om hun ikke skulde kunne møde Bjørnstjerne, naar han spaserer Morgentur i 'Skoven, og nu tænkte hun, at hun maaske kunde træffe ham ved Koncerten, jeg skal sige Dem, hun har opdaget, at hendes Forlovede Mørk endnu staar som Løjtnant ved Brandvæsenet i Nykjøbing, hvor han har været etableret i Trikotage, inden han flyttede herind og gav sig til at gjøre i Ligkister og Sorg, og desuden er han jo som Ligkistefabrikant halvt om halvt en gejstlig Person, saa De kan jo nok forstaa, at Pigebarnet har faaet Skrupler, og nu vilde hun spørge Bjørnson, om hun ikke paadrager sig for stort et Ansvar overfor Fredstanken, naar hun gifter sig med ham, og hvis han fandt, at det var Tilfældet, saa vilde hun bringe Mørk som Offer paa Fremskridtets Alter, og saa spørger hun jo ogsaa En af Opvarterne om, hvor Bjørnson er, og han præsenterer hende en ældre Herre, som hun strax kjendte paa Brillerne og som hun jo saa gaar hen til og siger, at hun har læst alt, hvad han har skrevet, og hun vilde da spørge ham, om Mørks Mørkets Gjerninger var forenelige med Demokratiets og Fremskridtets Sag, men saa kan De tænke Dem til, at saa svarer han hende paa rent ^ kjøbenhavnsk, at han vilde bede hende om at afgjøre den Forretning paa hans Kontor, og saa hedder han ikke Bjørnson men Jørgensen og er Grosserer, og det var Opvarteren, der havde hørt fejl, hvad Petrine er meget nedslaaet over, men

Tænk — H e r m a n B a n g som Herman-wongse! ( Wonyse betyder »Hans Højhed« nok). Hvor det paa Manden kunde ijongse, Om han blev anbragt i Bang-kok! Han har jo alt sig i Paris lagt Efter at give Franskmænd Klø — H e r m a n som Chef for Siams Krigsmagt Sammen med vores R i e h e l i e u ! Og H e n n i n g J e n s e n som Buddhist nok Blev til en ny Konfutse der; H ø r u p og W i i n b 1a d kunde vistnok

Gjerne undvære J e n s e n her. H ø r u p sig selv en lille lækker Talgkreds maaske der kunde faa, Ingen A l b e r t i der med S e c h e r Kunde i Bedene ham gaa. Ovre i Siam Folk vist vilde Synes om et frimLodigt Ord, Man vilde E d v a r d s Stykker spille Og til Professor ta’ hans Bro’er. Selv »Politiken«s Bimerister Tilde maaske forstaa man der, Ta’ dem alvorlig som Symbolister — Det gjør man aber ikke her.